Hvad er veganisme?

Der er så utrolig mange fordomme og myter, når det kommer til veganisme. 

Derfor har jeg lavet en serie, der hedder: Typiske spørgsmål til Veganere, som du kan se lige her

På denne side kan du blive klogere på selve definitionen, og hvad det altså egentlig betyder. 

Cow and Calf

Veganisme

Når man har opdaget den ekstreme brug og udnyttelse af dyr, og den uretfærdighed der ligger i brugen, så ønsker man ofte at tage afstand fra den og ikke længere bidrage til den. 

Veganisme er defineret som: 

 

En filosofi der går ud på, så vidt det er praktisk muligt, ikke at udnytte og forårsage lidelse for andre dyr. 

Den fulde definition fra The Vegan Society: 

"Veganisme er en filosofi og levemåde, der søger at udelukke - så vidt det er praktisk muligt - alle former for udnyttelse af og grusomhed over for dyr til mad, tøj eller andre formål; og i forlængelse heraf fremmer udviklingen og brug af dyrefri alternativer til fordel for dyr, mennesker og miljøet."

Det betyder, at når man lever vegansk, så undgår man alle typer af produkter og oplevelser, hvor dyr er brugt i produktionen, og hvor der tjenes profit på dem. Det kan fx være skønhedsprodukter, cirkus, zoo, kød, æg, mælk, uld, silke, honning, læder, mohair osv. 

Læs om veganismens historieklik her!

Veganisme er altså en ideologi, som er handlingsorienteret. Den ændrer, hvilken adfærd man har i hverdagen i forbindelse med forbrug. ​

"Den eneste ting jeg fortryder ved at leve vegansk, er at jeg ikke gjorde det før" - sagde alle veganere. 

De fleste af os er opdraget med, at vi så vidt muligt skal undgå at skade andre. Vi ved det er forkert, at gøre ting som smerter andre. Vi er også opdraget med, at hvis vi ser andre lide, så skal vi forsøge at afhjælpe lidelsen. 

Vi handler imod vores egne medfølende værdier, hver gang vi støtter industrien. Derfor kan det opleves som en lettelse og daglig glæde, når man endelig begynder at leve vegansk, og finder ud af, at det faktisk er både nemt og lækkert

Det er veganisme.

Forestil dig en verden, hvor ingen dyr behøver at frygte mennesker. Hvor vi ikke for sjov eller lyst, jager, indespærrer, producerer eller dræber dyr.

En verden hvor vi har anerkendt, at dyrene ikke er her for os, men med os. Hvor vi har anerkendt, at dyrene liv betyder noget for dem, og at vi ikke har ret til at behandle dem som produkter eller som mindre værd end os selv. 

Speciesisme

Speciesisme defineres af Peter Singer som:

 

"(…) a prejudice or attitude of bias in favor of the interests of members of one’s own species and against those of members of other species.”

 

Nogenlunde oversat betyder det, at man har en fordom eller holdning, som favoriserer medlemmerne af ens egen art over medlemmerne af andre arter. 

Den favorisering gør, at man føler sig berettiget til at kunne udnytte, indespærre, dræbe og i det hele taget ikke tage hensyn til de andre arter. Forskning i speciesisme har da også fundet, at speciesisme bygger på samme fejlslutninger som racisme og sexisme. Den privilegerede føler sig berettiget til at undertrykke og udnytte den ikke-privilegerede gruppe. Hele den industrielle produktion af dyr er undertrykkelse og udnyttelse af dyrenes kroppe i den groveste forstand. Lige fra avl, sædtapning, inseminering, indespærring, fjernelse af unger og de dyr, som ikke kan udnyttes for profit, til ankomsten til slagteriet og den endelige afslutning af de unge dyr. 

 

Dog ses speciesisme også i jagt, fiskeri, dyreforsøg, cirkus, zoo, avl af familiedyr mv. Den er så fuldstændigt indlejret i vores kultur, verden og samfund, at selvom den er lige foran os, så ser vi den ikke. 

Cow and Piglet
fullsizeoutput_632
fullsizeoutput_632

press to zoom
fullsizeoutput_611
fullsizeoutput_611

press to zoom
WAM3090
WAM3090

press to zoom
fullsizeoutput_632
fullsizeoutput_632

press to zoom
1/21