Vildledning at kalde kødproduktionen naturlig

Man kan argumentere for, at det er naturligt at spise dyr, men det der sker i landbruget i dag, er langt fra noget, der kan kaldes naturligt.

Billeder nederst.

Vi mennesker har de fleste steder på jorden, og i flere perioder, indtaget dyr. Det har vi gjort ved at jage, og fordi det har været en nødvendighed for vores overlevelse. For cirka 10.000 år siden begyndte vi at bruge dyr i forbindelse med landbrug, men det var dyrt at fodre dyr op. Derfor har vi i vesten set på kød som en luksusspise, som de rige havde råd til, eller det var noget vi sparede sammen til, så man kunne nyde det ved højtider.

Med industrialiseringen og ideen om effektivisering og jagten på profit er der sket et skred i indtaget - og dermed også i produktionen af dyr. Pludselig skulle vi alle have råd til kød og andre “luksusgoder”, så industrierne fandt ud af, hvordan de mest effektivt kunne skabe billige produkter ud af “ting”.

Man begyndte at avle dyrene, så bestemte egenskaber trådte frem, og man fandt steder på jorden, hvor man kunne dyrke den store mængde krævede foder - så billigt som muligt, og hvor konsekvenserne ikke var så nemme at se, for dem der skulle forbruge varen i sidste ende.

Psykologien i maden

Man glemte hurtigt at de stærke (men fattige) landmænd, sjældent spiste kød. Man forbandt i stedet kødet med rigdom og velstand, og man begyndte at fortælle børn, at det var kød, der gjorde dem stærke.

Så da vesten blev rigere, begyndte folk at erstatte kål og kartofler med frikadeller og medister. Folk ville gerne føle sig rige og vise det frem via deres tallerken. Da man på samme tid mente, at det var kødets proteiner, som gjorde folk stærke, så var det vigtigt for - måske især mænds selvbillede at spise kød, og forældre gav vigtigheden videre til deres børn. Hvis man ikke spiste kød, så måtte man være en dårlig jæger, have en lav potens, være svag og blodfattig, og måske var mændene så ikke "rigtige" mænd. Man glemte hurtigt, at der ikke er noget stort og mægtigt i at tage ned til køledisken i supermarkedet. Man vidste ej heller, at indtaget af kød netop er det, som hæmmer blodtilførslen (også i penis), og er sat i forbindelse med de største livsstilssygdomme i dag. (1)

Det lykkedes industriens reklamer at sælge ideen om det gode og vigtige ved kødet, trods de helbredsmæssige konsekvenser og ødelæggelsen af vores lokale natur. Det glemmes også, meget belejligt for industrien, at det er pga. industriens kampagner og propaganda at efterspørgslen steg og altså ikke en “naturlig” efterspørgsel for kød, som de ellers gerne undskylder sig med.

Dyrenes naturlighed forsvandt

Imens tiderne ændrer sig, og reklamerne gør deres arbejde, så har industrien frihed til at gøre deres arbejde på dyrene.

Det handler for industrien om at tjene penge, ligesom det gør i enhver anden industri. Medarbejderne bilder sig ind, at det “bare” er dyr, og ønsker ikke at være bevidst om, hvor meget dyrene egentlig er bevidste og følende. Man har sat dyrene i forskellige kategorier og dermed også tillagt dem forskellige værdier. Der er kæledyr, vilde dyr og produktionsdyr. De sidste er udelukkende til for at blive udnyttet og dræbt og derfor ikke mere værd, end hvad forbrugerne ønsker at betale for deres slagtede kroppe.

Da dyrene ikke anses som andet end en forbrugsvare, så ønsker vi billigt kød præcis på samme måde, som vi ønsker billigt plastik. Vi ser ikke, hvad der kommer forud for det stykke af en krop, der ligger på tallerkenen, og vi overvejer ikke et enkelt sekund, de konsekvenser vi støtter op om, når vi smider stykkerne af de døde kroppe i indkøbskurven.

Derfor har industrien haft mulighed for at effektivisere og profitere så meget som muligt på dyrene. De har avlet dem i så høj grad, at selvom man redder en gris fra industrien, så vil den i en forholdsvis ung alder begynde at have smerter og problemer med sin krop. Man har endda avlet ekstra ribben på grisene, og så store æg frem hos hønsene, at de brækker deres brystben, når de skal presse dem ud. Slagtegrise vokser med 1 kg om dagen, så de i en alder af cirka 4-6 måneder vejer 100 kg. Forestil dig en hundehvalp der vokser så hurtigt. (2)

Når man ser ind i forskellige svineproduktioner i dag, så ser man ikke et resultat af noget, der er foregået naturligt. Det er ikke naturligt at have en medarbejder, hvis rutine-job er at masturbere på handyrene, så de leverer sæden, som man derefter indsætter i et hundyr, efter man har “nusset” hende de rette steder. Det er ikke naturligt at holde flere tusinde dyr indespærret i kæmpe betonhaller. Det er ikke naturligt for grisene at skide, urinere, spise og sove på samme sted, være smurt ind i afføring og leve med stanken af samme. En stank så fæl, at det kan lugtes flere meter udenfor bygningen. Lidt hø på et gulv og en enkelt pind kan aldrig være nok til, at dyrene kan udleve deres naturlige behov og adfærd.

Når soen føder over dobbelt så mange unger, end hun ellers ville, så er det heller ikke et resultat af naturlighed, men intensiv manipuleret avl. At være fikseret mellem metalstænger og ikke engang kunne rejse sig op, er heller ikke noget, der naturligt vil foregå. Når halvdelen af søerne får mavesår, er det heller ikke et resultat af naturlighed.

At fjerne unger fra deres mor før de selv ville have afvænnet sig hende, er heller ikke naturligt. Det foregår dog hver dag, for alle moder-dyrene i dyrelandbruget.

Det er industriel dyremishandling, og det er absurd at folk og politikere forsvarer det, når det er så absolut unødvendigt og skadeligt, som det er.

Naturen omkring

Hvis produktionen af disse levende væsener var naturlig, så ville det være i overensstemmelse og harmoni med de berørte økosystemer. Det er bare ikke det, vi ser. Vi ved nu, at produktionen af dyr er den største faktor i ødelæggelsen af miljø, biodiversitet og de økosystemer, som vi alle er dybt afhængige af. Biodiversitetskrisen er også kaldet ‘den sjette masseudryddelse’ og i følge FN er kødindustrien den største årsag. (3)

Det koster ekstreme resurser at producere 200 millioner dyr om året i Danmark alene. Vi importerer over 1,7 millioner tons soja om året, som primært kommer fra Sydamerika, hvor der burde være regnskove. Størstedelen af den forurening vi oplever i den danske natur, søer og åer kommer fra landbruget. Vi er det mest intensivt dyrkede land i verden og 80% af den dyrkede monokulturelle jord er udelukkende til for at fodre landbrugsdyr. Det fylder halvdelen af det danske areal. (4)

At vi kan betyder ikke, vi skal

Det er intet der understøtter argumentet om, at vores indtag og produktion af de andre dyr er naturlig. At vi KAN spise kød af nødvendighed, betyder ikke, at vi SKAL spise kød, fordi vi har lyst. Vi har som mennesker mulighed for at tage nogle valg, som de andre dyr ikke har. Det mest nærliggende må være, at vi så vidt praktisk muligt ikke deltager i at skade de andre dyr og vores fælles natur, klima og biodiversitet.


Grisestald på Fyn, oktober 2021


Foto af ko og kalv er fra We See You, Neptun Dina, fra Åbent Landbrug 2018

Kilder:

1.

Ernæring, hjertekarsygdomme, potens:

Fra Oxford: https://www.ox.ac.uk/news/2021-03-02-regular-meat-consumption-linked-wide-range-common-diseases

Fra WHO:

https://cf71b0d0-6b48-4b3a-84f7-de47fc5e0788.filesusr.com/ugd/026835_e732df8274ba4151bbbf920202806b55.pdf


Fra Journal of Geriatric Cardiology:

https://cf71b0d0-6b48-4b3a-84f7-de47fc5e0788.filesusr.com/ugd/026835_3b4a6c00bf654a32b55a8fff545c044f.pdf

Stive blodkar, blød penis:

https://denplantebaseredesygeplejerske.com/aareforkalkning-og-impotens/

2.

Brækkede brystben:

https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/09/smertefulde-knoglebrud-store-aeg-presser-smaa-hoens-til-bristepunktet/

Mavesår:

https://anis.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/behov-for-styrket-indsats-mod-mavesaar-hos-slagtesvin

Ekstra ribben:

https://www.pnas.org/content/109/48/19529

3.

Biodiversitetskrisen:

https://www.science.org/doi/10.1126/science.345.6195.392

https://www.information.dk/udland/2019/05/foerst-fns-klimaforskere-fns-biologer-omstillinger-uden-fortilfaelde-noedvendige-dele-samfundet

https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/our-global-food-system-primary-driver-biodiversity-loss

4.

Sådan Ligger Landet 2017:

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/publikationer/S%C3%A5dan%20ligger%20landet%202017.pdf

EU rapport:

https://www.eea.europa.eu/publications/state-of-nature-in-the-eu-2020


0 comments

Related Posts

See All