• Lisel

Universel medfølelse må være vores endelige mål

Vi mennesker har en ekstrem voldelig fortid. Læser man 'Sapiens' af Yuval Noah Harari, så kan man læse at vi mennesker igennem hele vores historie, har udryddet andre arter - inkl. andre menneskearter og generelt har været ret voldelige.


Vi har undertrykt hinanden på det groveste og talt imod at give hinanden rettigheder. Om det så omhandlede tyende, kvinder, andre folkefærd, børn eller religioner, så har vi sat os selv og vores egne interesser langt foran andres.


Heldigvis er vi blevet klogere. Vi har igennem nogle tusind år stille og roligt fået organiseret os anderledes og reflekteret over, hvordan vi lever sammen bedst muligt. Vi har haft filosoffer til at diskutere moral og etik og på den baggrund udviklet love og rettigheder. Vi er i dag stolte af at bo i en retsstat med regler og rammer for rigtig og forkert udfoldelse.


Pga. vores refleksioner over moral og etik og på basis af videnskaben også, har kvinder i dag stemmeret, vi slår ikke på børn og alle uanset køn og seksualitet kan blive gift. Vi har ulandshjælp, fairtrade-mærker og vi går op i dyrevelfærd - for andre end os selv skal naturligvis også have det godt. Det er alt sammen tegn på, at vi bevæger os den rigtige vej.


En kompleks verden

Verden er dog blevet mere og mere uoverskuelig og kompleks. Kæmpe industrier kan gøre forfærdelige ting i mørket, alt imens de viser grønne og søde reklamer, som får os til at tro på, at de er ansvarlige og aldrig kunne skade en flue, et vandløb eller en regnskov. Der er ikke længere nogen gennemsigtighed.


Den gennemsigtighed bør vi have. For vi burde ikke gå tilbage i vores udvikling om rettigheder og hvem der fortjener medfølelse. Vi bør ikke stå stille og tro mennesket har nået sit mål nu. Det vil være et forfejlet perspektiv.


I vores moralske udvikling har vi ikke haft hverken de andre dyr eller naturen med i vores overvejelser. I hvert fald ikke på samfundspolitisk niveau. Filosoffer og andre lærde har gennem tiden argumenteret for dyrene og endda også for vegetarisk eller helt vegansk kost. Helt tilbage fra Pythagoras har man argumenteret for dyrenes ret til eget liv og det forkerte i at slå dem ihjel for føde, når man nemt kan indtage andre fødekilder.



Citatet på billedet fortæller at Darwin, med hans viden om naturen og de andre dyr, har oplevet at andres liv og udfoldelse er ligeså vigtig og værdifuldt som vores. At vi ikke kun skal tage hensyn til os selv som art, men også til alle de andre arter, da Darwin påpeger, at der kun er gradsforskel og ikke væsensforskel mellem os og andre dyr.


Veganisme er en idé, hvis tid er kommet


Rettigheder til både dyrene og naturen er nødvendige tiltag for at sikre dem mod os selv. For at sikre, at vi rent faktisk lever op til både vores kerneværdi, som omhandler det faktum, at vi naturligvis ikke ønsker at skade andre, hvis vi kan undgå det - den 'gyldne regel', som er en grundtanke i vores kultur. Herefter også den liberale grundtanke, at vores frihed til at gøre hvad vi har lyst til, stopper der, hvor vi begrænser andres.


Vi mennesker er ikke i mål, før vi har et samfund med rammer, som er bygget på, at vi ikke skader andre liv eller naturen, hvis vi praktisk kan undgå det. Et samfund, hvor vi viser hensyn og medfølelse, ikke kun til os selv eller hinanden som art, men også til andre dyr og naturen.


Måske når vi aldrig målet, men vi har tabt alt, hvis vi i det mindste ikke forsøger. Jeg er overbevist om, at selv i forsøget, så har vi allerede skabt en mere grøn og medfølende verden.


Tak for at læse - husk at dele det med andre!

Del indlægget på dit sociale medie via knapperne forneden.

Skriv dig op til bloggen foroven, så du kan kommentere herunder, være med i debatten og få besked, hver gang et nyt indlæg udgives.

Følg mit arbejde på:

Instagram.com/lisel_vp

Twitter.com/lisel_vp

Facebook.com/liselvp

Patreon.com/lisel


102 views1 comment