Rasmus Prehn tager grueligt fejl i debat på Folkemødet

Updated: Jul 21

7 FEJL FRA RASMUS PREHN - MINISTEREN TAGER GRUELIGT FEJL PÅ FOLKEMØDET- HER ER 7 AF DE FEJL


På Folkemødet i går talte Rasmus Prehn om, at det er vigtigt at udviklingslande, som får flere penge mellem hænderne, ”har retten til” at købe kød af god kvalitet - og som er klimavenligt. Altså at Danmark skal levere dette kød til 'ny-rige', netop også pga. de proteiner som han tror, er bedre fra kød.


DER ER SÅ MEGET GALT MED DE UDTALELSER, OG DET GENNEMGÅS HER


For det første er Danmark ikke førende som sådan – der er stort set ikke forskel på Danmark, Holland, Tyskland og USA, når det kommer til klimavenlige produkter fra dyr.


Det er altså overdrevet, når han får det til at lyde som om, at vi er helt exceptionelle.


For det andet, så skal vi jo ikke skade vores egen natur og gøre vores land ubeboeligt for befolkningen, som i stor grad generes af at bo ved siden af disse dyrefabrikker. De udleder ammoniak og andre gasser, som både gør naboerne syge, dækker ens bolig og bil med alger, og som lugter fælt. Ligesom den tunge trafik med lastbiler fyldt med enten døde dyr eller indespærrede dyr - og prisen på ens bolig falder i værdi, hvilket gør det svært at flytte, når man ønsker det.


Der er en grund til, at Landsforeningen mod Svinefabrikker er dannet, og har vokseværk. Det skulle gerne være attraktivt at bo på landet, så vi ikke alle stimler sammen i byerne, men disse fabrikker er ingen interesseret i at bo ved siden af.


For det tredje, så leverer Danmark under 1% af verdens animalske fødevarer, så at få det til at lyde som om at vi har ansvaret for, at fattige mennesker kan få mad på bordet, er misvisende. Vi sælger til Kina, England og andre rige lande – ikke til de fattige.


Lige nu med vores intensive produktion af dyr producerer vi mad til kun 15 millioner mennesker. Hvis vi droppede dyrene, og solgte deres foder som menneskeføde, så kan vi mætte 45 millioner mennesker.


For det fjerde: At påstå at ny-rige befolkninger VIL have kød, er en falsk præmis. Folk vågner ikke pludselig en morgen med penge i hænderne og tænker, at nu vil de spise masser af kød.


Kødindustrien sætter ind med massive reklamekampagner og propaganda for at få folk til at købe deres produkter. Det er reklamer, som sælger, og derfor skal vi styre netop disse.


Hvorfor ønske at ny-rige lande skal lave de samme fejltagelser som vesten og fremme et kødforbrug, som hverken gavner klima, miljø, biodiversitet, folkesundhed og dyr?

Hvorfor ikke tage et ansvar for, at vi netop gør alt hvad vi kan for at fremme EAT Lancets klima-kostråd, som både gavner mennesker, dyr og natur?


For det femte: Rasmus Prehn nævner RETTEN til at vælge kød til. Men hvem har givet os retten til at skulle skade både dyr, natur og klima, når det er fuldstændig unødvendigt?


Det er nemlig den tankegang, at vi som mennesker har ret til denne ødelæggelse og udnyttelse, som har sat os alle i de kæmpe kriser, som vi står overfor i dag.


Dette årti er det eneste, som vi har tilbage til at kunne rette op på de skader, som vores menneskecentrerede tankegang har ført med sig.


For det sjette: Argumentet om at produktionen flytter, og derfor skal vi gøre det, fordi vi er "bedre", er et fattigt argument for at blive ved med at gøre noget, som er så åbenlyst forkert og uetisk.


Alle de store klimarapporter peger på, at ALLE lande skal nedsætte deres produktion af dyr, og derfor er det også misvisende at tro, at produktionen bare flytter til udlandet, hvis vi nedsætter vores. Faktisk siger Klimarådet, at det kun er omkring 25% af produktionen, som måske flytter til udlandet, hvis vi netop følger Parisaftalen, hvilket vi jo skal. Det svarer altså til, at 150 millioner færre danske dyr skal lide og dø i en fabriksproduktion.


Ud med de gamle tankemønstre

Som mennesker er vi nødt til at ændre vores perspektiv og gamle tankemønstre, hvis vi ønsker at komme på den anden side af klima- og naturkrisen. Produktionen af dyr er den største årsag til ødelæggelsen af biodiversitetskrisen – den sjette masseudryddelse - og derfor er det så hamrende vigtigt, at vi gør op med den.


Veganismen handler om, at man så vidt praktisk muligt ikke skader andre – og handler på det. Økocentrismen handler om, at vi så vidt praktisk muligt ikke skader naturen og de økosystemer, som vi er dybt afhængige af fungerer i balance.

Det smukke ved de to ’ismer’ er, at de i sidste ende også gavner os selv. Det er dem vi skal bruge, hvis vi for alvor ønsker en grønnere og mere medfølende verden.


Ingen ønsker jo at skade hverken dyr eller natur - men produktionen af dyrene skader i høj grad begge.


For kilder og praktiske løsninger på udfordringen, se her.

---


Tak for at læse!


Del gerne, tryk på hjertet forneden og gå til min SoMe i højre side af skærmen.

225 views0 comments