Rasmus Prehn: "Landmændene har meget kærlighed til deres dyr".

Fødevareminister Rasmus Prehn blev d. 4. januar spurgt i P1 i programmet ”Ring til regeringen” om, hvad han mente om forholdene for dyrene i landbruget.


Rasmus Prehn svarer, at de landmænd han har besøgt er: ”Meget samvittighedsfulde landmænd, der har meget kærlighed til deres dyr”.


Jeg tror ikke, at der er landmænd, som vælger at arbejde med dyr, fordi de ønsker at behandle dem dårligt. Tværtimod. Når landmændene inviterer indenfor til en snak og en fremvisning af produktionen, så er det jo fordi, de er glade for den. De har gjort klar til dagen og besøget, og de er sikre på, at de overholder alle de regler man skal.


Som gæst, så lytter man til landmanden, tager hans ord ind, er empatisk og forsøger at forstå.


Dermed ser man ikke helt neutralt på dyrene, for man hører jo, at de behandles godt og at landmanden holder af dem. Landmanden fremhæver det positive og det præger den måde, gæsten ser sig omkring på. Det præger perspektivet og opfattelsen af forholdene.

Når man kommer på besøg på en produktion, så får man et øjebliksbillede og med smil og snak med landmanden, så ser man ikke rigtig, hvad produktionen i sin helhed indebærer.


Normalt, så kan vi i en debat, høre begge sider af en sag. Det er vi afskåret fra her. Dyrene kan ikke fortælle, hvad de egentlig synes om at være spærret inde i en betonhal. Hvordan de egentlig har det i en krop, som er fremavlet til turbovækst. Vi kan ikke spørge soen, hvad hun mener om de metalbøjler, som holder hende fast i flere uger ad gangen.


Avlen er lovlig, metalbøjlerne er lovlige, pladskravene overholdes og dermed er der ikke noget juridisk at pege fingre ad for den besøgende. Det hele er standardiseret og normaliseret - og fordi det er normaliseret i så høj en grad, som det er, så tager vi det for gode varer. Igen fordi vi kun hører den ene side af produktionen. Vi hører ikke fra dyrene, som er dem, der lever i det.


Dyrene viser os det dog. Vi har i dag ordet ’produktionssygdomme’. Det er sygdomme, som er kommet til pga. dyrenes liv i produktionen. Det er deres krop der siger fra, overfor det liv lovgivningen byder dem.


Hver anden so har mavesår. Vi klipper halerne af grisene, for ellers vil de selv bide dem af hinanden, da de ikke har andet beskæftigelse i båsen end en enkelt pind at deles om. Over hver fjerde pattegris dør og smides til skrald, på trods af diverse tiltag. Soen overproducerer unger og ofte dør hun af det, måske endda pga. rådne fostre inden i sig. Vi har MRSA i næsten 100% af alle produktioner.


Der tales om, at der kontrolleres meget i Danmark. Dog er det umuligt, at holde kontrol med over 32 millioner grise om året eller alle 200 millioner dyr, som der avles om året i Danmark. Det kan ikke lade sig gøre, da det drejer sig om flere tusind arbejdspladser med tusindvis af dyr på hvert sted. Der er ikke resurser til den slags kontrol og der er slet ikke resurser nok til at følge op på de steder, hvor der er fundet overtrædelser.


Hele produktionssystemet er forfejlet, ekstremt og løbet løbsk. Selvom landmanden gør det så godt han kan, indenfor de rammer han har, med det sigte at skulle tjene profit så han kan få postej på brødet, så er rammerne i sig selv forfejlet.


Det er derfor vi er nødt til at have et opgør, med hele den måde vi har dyr på i dag. Vi er nødt til at begynde at se det fra dyrenes perspektiv og spørge os selv, om det er okay, at turboavle andre dyr, med de konsekvenser det har for dyrene, når vi kan vælge at producere planter i stedet og få vores natur tilbage.

0 comments