PENGE TIL MENSTRUATIONSBIND - der er en noget vigtigere vinkel

Nu har jeg fulgt en lille smule af debatten vedr. menstruationsbind og der mangler en meget vigtig brik.


Ikke nok med at det er blevet kaldt afføring, og stereotypiske udtalelser om kvinder som dyre i drift er blevet fremhævet på landets vigtigste talerstol, så er der ingen der nævner de miljø- og klimamæssige konsekvenser ved dette emne.


Politikerne glemmer endnu engang at medtage FN’s verdensmål om en mere bæredygtig verden i deres ellers velmenende politiske forslag.


For faktisk er der en løsning, som både er mere økonomisk venlig, men på samme tid også mere miljø- og klimavenlig. Ikke nok med det, så er det faktisk også langt mere blødt og behageligt.


Kunne vi ikke tale noget mere om det?


En kvinde bruger over 11.000 engangsprodukter i sin levetid.

Tamponer, bind og trusseindlæg sammen med deres emballage og individuelle indpakning genererer mere end 200.000 ton affald om året og indeholder typisk plastik.

Mens de faktiske produkter i vid udstrækning bidrager til miljøspørgsmålet, er deres livscyklus lige så skadelig - fra råstofekstraktion, som typisk involverer produktion af bomuld og brugen af pesticider og insekticider, til det faktum, at de fleste bind indeholder polyethylenplast (klæbemidlet, der bruges til at få puden til at holde fast i dit undertøj), og de fleste tamponer indeholder også kemikalier som dioxin, klor og rayon. Kilde: https://www.organicup.com/da/indflydelse/


Kunne vi ikke i stedet tale om at fremme (altså give økonomisk støtte til) miljøvenlige menstruationskopper, som fungerer ligesom tamponer (linket foroven), og ligeså fremme og give støtte til stofbind som også kan fås som rigtig fine trusser? De kan ses her: https://www.femtis.de/en/

Hvordan detaljerne i den slags støtte skal foregå, må være op til politikerne at finde ud af - men at give støtte til engangsprodukter, når der er et bedre alternativ, er ikke vejen frem.


Selv bruger jeg stofbind som disse: https://www.okofamilien.dk/shop/78-stofbind/ og jeg har derfor ikke brugt penge på engangsbind i et par år nu.


Så kære politikere – husk nu lige bæredygtigheds-perspektivet, når i finder jeres politiske emner.


0 comments