…også vores omgivelser og andre dyr

Updated: Aug 25

Jeg føler mig tung og ked af de mange nyheder i øjeblikket.


Sygeplejersker kæmper for retfærdighed, som de i den grad fortjener. Unge piger og kvinder kæmper for friheden til, at klæde sig som de ønsker uden at blive set på som objekter, der bare skal fortæres. Mennesker kæmper for deres liv og frihed i Afghanistan - og i flere andre områder i verden.


En altoverskyggende ’nyhed’ er der dog ingen, der rigtig taler om. De unge, vores børn, men også os selv går ind i en skræmmende fremtid med oversvømmelser, hedebølger, svind af landområder, kæmpe flygtningestrømme, vand- og fødevaremangel.

Den bolig jeg sidder i, er på lånt tid, for jeg bor ved en strand, hvor havet vil stige så langt op, at mit lille rækkehus vil blive slugt.

Det regner på Grønland, hvor det aldrig har regnet før. Det er et scenarie, som lægger endnu mere tryk på hastigheden af den globale opvarmnings konsekvenser.

https://edition.cnn.com/2021/08/19/weather/greenland-summit-rain-climate-change/index.html


Der er aldrig fældet så meget skov i Sydamerika, som der gøres nu, hvilket accelerer både biodiversitetskrisen og klimakrisen – og efterlader både mennesker og dyr uden hjem.


De rige bygger bunkere i ”sikre” lande som fx New Zealand, fordi de ved, at de kommer til at få brug for det, for der er ingen politikere, som gør det mindste for at undgå tragedien.


Når jeg ser nyhederne, og læser i forskellige medier, så virker det som om, at alle folk sover på den gren, som er ved at blive skåret af træet. En gang imellem afbrydes billedet dog af forskere og aktivister, som skriger i desperation, at båden bogstavelig talt er ved at synke, men kaptajnen fortsætter ufortrødent ind i katastrofen med bind for øjnene og høreværn på.


Vi er nødt til som mennesker at overveje, hvordan vi er i verden. Vi kommer ikke udenom, at vi selv er nødt til at løfte opgaven, og på samme tid kræve af vores folkevalgte, at de skaber de strukturer, rammer og lovgivning, som gør det nemmere for os.


Vi er nødt til alle sammen at indse, at lige så meget som vi alle er, og har været med til at skabe problemerne med vores forbrug og måde at være i verden på, lige så meget er vi en del af løsningen. Vi er nødt til at stoppe op, trække vejret, lukke øjnene og se indad.


Spørge os selv, hvordan vi kan tage mere hensyn til både os selv, hinanden, naturen og de andre dyr vi lever på planeten med. Er der en måde at være på, hvor vi så vidt praktisk muligt, ikke er med til at gøre skade, men hvor vi sætter fodaftryk af medfølelse og bevidsthed om, at der skal være plads til alle – og naturens mangfoldighed?


Jeg elsker mennesker og dyr, og har altid haft en dyb respekt for naturen - og det knuser mit hjerte en gang imellem at vi kollektivt er ved at drukne os selv….


Jeg skal nok komme op igen – og jeg er nødt til, at kunne se mine børn i øjnene og fortælle dem at jeg gjorde, hvad jeg kunne.


Derfor møder jeg op, når jeg kan – og jeg håber også at se dig ❤


https://www.facebook.com/events/487911955766923

0 comments