Naturens cyklus er ikke at avle dyr ind i betonhaller, for bare at slå dem ihjel

I naturlige kredsløb opretholdes en form for balance, så livet i fremtiden bedst muligt sikres. Det er en balance, som tager hensyn til helheden, men også hvor hvert individ er sikret at kunne udfolde sit liv og sine behov på bedst mulig måde.


Dyreindustrien for æg, mælkeprodukter og kød er det stik modsatte. Her følger et par eksempler på det:


Rapport efter rapport fra store forskningsinstitutioner viser, at kødindustrien er den største årsag til den sjette masseudryddelse – biodiversitetskrisen.


Vi rydder enorme områder af skov og vild natur, for at dyrke foder til over 56 milliarder landbrugsdyr, som vi hvert år avler i industrien.


I Danmark alene drejer det sig om over 200 millioner dyr om året.


Halvdelen af det danske areal går udelukkende på at fodre landbrugsdyr, men vi rydder også tropisk skov i Sydamerika, på et område større end Sjælland, fordi vores eget areal ikke er nok.


Vores danske landbrug står for en tredjedel af den danske CO2-udledning. Importen af de 1,8 millioner tons soja til dyrene svarer CO2-mæssigt til 80% af den danske bilpark.


Hvis vi brugte hele vores landbrugsareal til kun at dyrke mad til mennesker og ikke dyr, så kunne vi brødføde 49 millioner mennesker, mod de i dag cirka 15 millioner. Ved produktion af dyr går hhv. 40%, 50%, 75%, 90% og 96% (æg, kylling, mælkeprodukter, gris og ko) af kalorierne og proteinerne tabt.


I naturlige økosystemer vil der aldrig være den slags spild og ubalance.


Mængden af de dyr vi spiser ødelægger vores helbred. I Danmark ved vi, at vi kan spare op til 15 milliarder kroner i sundhedsvæsenet, hvis vi spiser efter de nye klimakostråd. Vi ved at et stort kødindtag er forbundet med både hjertekarsygdomme, nogle former for cancer og diabetes 2.


Det er de såkaldte livsstilssygdomme, som man ved kan undgås, ved at ændre sin diæt.


Den sidste grund til at det er absurd at kalde produktionen af dyr en del af livets kredsløb er dyrene i sig selv.


Dyrene fremavles i et enormt antal på alt for lidt plads, som gør det umuligt at sikre nogen former for velfærd og udfoldelse af deres naturlige behov i den korte tid vi lader dem leve.


Vi mennesker styrer alt ved dyrenes reproduktion. Lige fra tapning af sæd på handyrene (ved håndkraft) til stimulering og inseminering af hundyrene. Vi har avlet dyrene, så grisene fx føder over dobbelt så mange unger end de burde. Deres kroppe vokser med en enorm fart, så vi hurtigst muligt kan tjene så meget profit som muligt på dem.


Deres død er lige så mekaniseret og fremtvunget, hvilket tydeligt ses på slagteriet, hvor de skriger af smerte og angst i gaskammeret.


Det at ville sammenligne denne industri med noget som helst naturligt, er et absurd forsøg på at lukke øjnene for det tydelige faktum, at industrien er noget af det mest bestialske og ødelæggende, som vi mennesker har fundet på.


Dens konsekvenser for naturen, vilde dyr og os selv er ekstreme og retfærdiggørelsen af den industrielle dyremishandling er en forbrydelse i sig selv.


Der er intet balanceret, naturligt eller neutralt ved produktionen af dyr og jeg håber og tror på, at vi sammen kan få stoppet den, inden det er alt for sent.


Tak for at læse - husk at dele det med andre!

Skriv dig op til bloggen foroven, så du kan kommentere herunder, være med i debatten og få besked, hver gang et nyt indlæg udgives.

Vi har alle brug for lidt hjælp og du kan hjælpe mig på:

Patreon.com/lisel

Følg mit arbejde på:

https://www.youtube.com/channel/UCB_7GbddDGnQN_rfJbDG72A

Instagram.com/lisel_vp

Twitter.com/lisel_vp

Facebook.com/liselblogger

8 views0 comments