• Lisel

Modsvar til Bengt Holst påstande i DR Deadline

Updated: Sep 29

Kære Bengt Holst


Først og fremmest tillykke med dine mange år i Københavns Zoo og at du nu skifter din rolle til særlig rådgiver. Du har helt sikkert sat et stort og varigt præg på Københavns Zoo og betydet en masse for både dyr og mennesker.


En tak du skal have, er din lyst til at være med i den offentlige debat, hvilket din rolle i Dyreetisk Råd jo også viser. Der er stor brug for folk, som går til debatten på saglig vis og det skal du have tak for.


Jeg så indslaget fra Deadline - DR og da jeg ved du er vant til debat og gerne deltager, så tænkte jeg, at jeg ville tage et par punkter frem i forhold til nogle af de påstande du lagde frem - det tænker jeg, du synes er i orden


Du sagde, at man kun tager ansvar for noget, som man er fascineret af. Om det er sandt eller ej, så er zoo jo ikke en betingelse for at være fascineret af dyr. Naturen, skoven, biologiundervisning, BBC- og DR dokumentarer, Planetariet og IMAX-film er alle gode steder og måder at blive fascineret af dyr, natur - og ikke mindst dinosaurer også (mange er fascineret af dinoer uden at have mødt dem).


22 minutter inde i Deadline hører vi Mickey Gjerris: Naturens sprog sige, at man kun skal skade andre (inkl. dyr), hvis det er nødvendigt.


Hertil svarer du:


”Det er også rigtigt, men der, hvor det nok skiller mellem Mickey og mig, det er, at døden jo er en naturlig del af livet. Vi er et dyr, ligesom så mange andre og det at tage livet af andre for føde er naturligt. Vi er så tænkende væsener, vi kan udvikle ting, så det ikke er nødvendigt længere. Det gør det så stadig ikke forkert at tage andre liv for at vi kan få protein. Vi skal selvfølgelig gøre det med omtanke, så der ikke er nogen der lider ved det og ikke i så ekstrem stor grad, men kun hvor det er nødvendigt…. Det er ikke unaturligt, da vores krop jo fra naturen er gearet til det.”


Det vil jeg rigtig gerne svare på.


Du har helt ret i, at døden er en naturlig del af livet. Du har også helt ret i, at det er naturligt at ville overleve og dermed slå ihjel, når og hvis det er nødvendigt. Det er jo naturligvis derfor bjørne fanger fisk og løver spiser gazeller.

Det er også helt naturligt, at vi begyndte at spise dyr, for at få de kalorier vi skulle bruge, når vi var på steder eller i sæsoner, hvor planteføde var svært at samle. Så vi kan naturligvis optage næring fra kød.


Du siger: ”Vi kan udvikle ting, så det ikke er nødvendigt længere”.

Vi behøver ikke udvikle noget nyt i dag, for at det ikke er nødvendigt at slå ihjel. Vi kan få alle de proteiner og kalorier vi har behov for via planteføde. Det skriver både vores egen fødevarestyrelse, men også verdens største diætistforening og flere andre lande, myndigheder og institutioner.

https://vgpt.dk/folkesundhed-rapporter/


Hvad der ikke er naturligt (eller nødvendigt), er at avle dyrene til ekstrem vækst, ekstra ribben, fiksere dem og lukke dem inde i betonhaller i tusindvis. Det er endda så ekstremt (og unaturligt) et antal vi avler/producerer, at det direkte er en årsag til tab af økosystemer og biodiversitet. https://www.nature.com/articles/d41586-019-02409-7


Så den omtanke du taler om, er ikke en del af den kødproduktion, som vi har i dag. Vi ved at kød er sat i forbindelse med de livsstilssydomme, som rammer os allermest i dag – hjertekarsygdomme, nogle former for cancer og diabetes 2.

https://mfvm.dk/.../danmark-kan-spare-milliarder-hvis.../


Vi ved dyrene i produktionen lider under det, da de netop tingsliggøres, som du også var inde på er forkert. De udvikler diverse produktionssygdomme, fordi de lider under de forhold de bydes.

En anden ting er, at vi mennesker er noget særligt i forhold til, at vi kan agere moralske agenter. Det er jo derfor vi har både Etisk Råd og Dyreetisk Råd. Vi har et valg om, hvordan vi ønsker at agere på jorden. Det er det Mickey Gjerris taler om – vi kan vælge at lade være med at skade og slå ihjel og i stedet vise medfølelse og barmhjertighed (som desuden er synonymt med ’human’). Når nu vi har det valg, bør vi så ikke tage det?


----


Du siger, at vi skal ”lægge viden til grund for de beslutninger vi tager”. Det giver jeg dig helt ret i og det er netop også hvad vi gør i Veganerpartiet. Men du siger så også, at vi ikke må menneskeliggøre dyrene eller tillægge dem menneskelige følelser. Igen giver jeg dig ret – vi skal ikke tillægge dem noget de ikke har.


Dyrene ER fantastiske i sig selv.


Her er et par artikler, som beskriver, hvad det er dyr har af egenskaber og hvor fantastiske de er:


https://www.theatlantic.com/.../05/how-animals-think/476364/


Fra artiklen: “Psykologer antager ofte, at der er en særlig kognitiv evne – en psykologisk hemmelig ingrediens – der gør mennesker anderledes end andre dyr. Listen over kandidater er lang: brug af værktøjer, kulturel transmission, evnen til at forestille sig fremtiden eller forstå andre sind, og så videre. Men alle disse evner dukker op i andre arter, i mindst en eller anden form.”

Læs denne artikel, hvor Marc Bekoff, emeritus professor fra University of Colorado, Boulder gennemgår den videnskab der ligger til bunds for at påstå, at dyr er bevidste, følende og tænkende væsener.

https://www.livescience.com/39481-time-to-declare-animal...


Biolog John A. Shivik gennemgår i denne artikel, den forskning og viden der er om dyr siden Darwin. Artiklen er er fyldt med kilder og vigtig viden. Darwin så også følelserne i dyrene.

https://www.nbcnews.com/.../do-animals-have-personalities...


I denne artikel gennemgår professor Marc Bekoff den forskning, der ligger til grund for at påstå, at dyr oplever empati og handler empatisk.

https://www.psychologytoday.com/.../empathic-rats-and...


Her til sidst en måske overraskende artikel:


"...the perceptions’ of reptiles that underestimates them as being unintelligent and basic in their animal welfare needs, can mean that they suffer considerably in captivity." —Helen Lambert, Gemma Carder, and Neil D'Cruze

https://www.psychologytoday.com/.../sentient-reptiles...


Du kommer til sidst med en kritik af Veganerpartiet på baggrund af, at vi ikke lægger op til debat vedr. den konventionelle produktion af dyr. Altså, at vi ikke rigtig vil diskutere, hvor forkert det er, det der foregår i betonbygningerne. Det er naturligvis helt okay at komme med den kritik af os. Du siger dog selv, at det er forkert – altså det der sker i staldene og den ekstreme avl, da journalisten spørger ind til det. Du retfærdiggør dog forholdene alligevel på baggrund af norm og profitøjemed.


Den retfærdiggørelse køber vi så ikke


Vi kan nemlig vælge en anden vej – vi kan vælge at producere og spise noget andet. Veganerpartiets politik er at lukke det konventionelle dyrelandbrug og få gang i et nyt grønt eventyr, som endda er påvist at vi i Danmark kan gå forrest med og tjene på. https://rgo.dk/wp-content/uploads/fra-foder-til-foede.pdf


Du har selv hjulpet elefanterne til mere plads, ligesom isbjørnen og savannen i Zoo. Det er jo gjort på baggrund af, at dyrene skal have det bedre. Det giver ikke nogen mening at mene, det skal være anderledes og retfærdiggøre et dårligere liv, fordi det er en gris, ko eller kylling – slet ikke når det netop ikke er nødvendigt, men tværtimod skadeligt for både natur, mennesker og dyrene.


Jeg er glad for du mener, at Veganerpartiet trækker i den rigtige retning. Tak for den udtalelse. Vi havde også et dejligt besøg inde hos jer, hvor din chefdyrlæge viste Henrik og jeg rundt og forklarede en masse om jeres arbejde for natur og biodiversitet.


Du ender med at sige, at en veganer også sætter et aftryk på naturen. Det vil alle mennesker naturligvis gøre på en eller anden måde.


Vi står midt i en naturkrise og heri er det meget vigtigt, at vi ikke udvander det forskerne af de store klima-, miljø- og biodiversitetsrapporter konkluderer. De er alle enige om, at det bedste man kan gøre for at nedsætte sit personlige aftryk på CO2 og naturen, er at spise plantebaseret.


Du nævner selv det store CO2aftryk og resursespild ved kød. Du siger dog, at der skal fældes skov ved vegansk mad og det er ikke korrekt. Tværtimod, så er det nødvendigt at stoppe produktionen af foder til landbrugsdyr, så vi kan genplante skov og få naturen tilbage.

Kilder her: https://www.lisels.dk/.../forskerne-er-igen-meget-klare-i...


Jeg og resten af Veganerpartiet ønsker dig igen tillykke med din tid i Københavns Zoo og med din nye rolle som særlig rådgiver og tak for dit arbejde gennem Dyreetisk Råd.


Mvh. Lisel

--


Tak for at læse!

0 comments

Related Posts

See All