Mindfulness kan være en vigtig del af paradigmeskiftet

Siden jeg blev veganer, har jeg blogget. Jeg har altid haft en skribent i mig og her var et emne, som i den grad fik min interesse. Det gjorde (og gør), at jeg simpelthen ikke kan stoppe med at skrive.


Det jeg synes, er så interessant ved dette emne, det er, at det indkapsler det at være menneske på flere forskellige områder, og konsekvensen af hvordan vi udlever det at være menneske.


Veganisme er filosofi, psykologi, sociologi, antropologi, etnologi - og konsekvenserne er biologi, geografi, klimatologi, fysiologi og meget andet.


Tænk at én isme kan spænde over så mange forskellige områder. Der er nok at tage fat i.


Da det er en isme, og veganere er en minoritet, så vil der være fordomme, myter og løgne forbundet med den. Fordomme, som spænder ben for udbredelsen af veganismen og dermed de positive, vigtige konsekvenser, som ismen har.


Derfor har det også altid været enormt vigtigt for mig at vise, at de påstande som vi kommer med, har sin rod i forskning - at kilderne og referencerne er i orden. Hold op hvor har jeg brugt mange timer på at have detaljer i orden og kilderne på plads. Et arbejde jeg har nydt, og stadig nyder at nørde med.


Jeg har i alle de år udelukkende været drevet af en ild i hjertet og en brændende lyst til at sprede et budskab, som reelt kan gøre en afgørende forskel - helt klart for dyrene, som både tæller de vilde og ikke-vilde, men også for os mennesker og jorden i sig selv.


Når jeg nævner ‘for os mennesker’, så taler jeg ikke nødvendigvis om fysisk sundhed, som dog også er medafgørende for vores trivsel og overskud, men også om den glæde og tilfredshed det er at vide, at man er med til at gøre en forskel, og rent faktisk lever efter et kærligt princip om ikke at gøre andre dyr skade - en kerneværdi, som vi jo sådan set alle er vokset med.


Jeg nævnte de mange ovenstående emner, men jeg vil her skrive om et emne, som jeg har nævnt nogle gange før, og som også har vidtrækkende forskellige konsekvenser, ligesom veganismen har - og ligesom veganismens emner også er forsket meget i.


Mindfulness og Heartfulness

Jeg har det sidste halve år dykket ned i forskning omkring ‘mindfulness’. Det er en praksis jeg selv har dyrket meget før i tiden - mindre de sidste par år - og nu mere igen, hvilket føles som at komme hjem igen. Jeg har ikke før studeret forskningen omkring det, men det er jeg så dykket ned i nu.



Når vi praktiserer mindfulness og den tilhørende øvelse 'loving-kindness', som også kan kaldes ‘heartfulness’, så har det en fysiologisk effekt på hjernen og vores måde at anskue verden på, som dermed har en positiv effekt på, hvordan vi generelt har det, og ser og behandler andre.


Det er sådan, jeg selv har det med veganismen. For mig handler det om en måde at være i verden på. En bevidsthed om at vores måde at være her på har en direkte konsekvens på andre (inkl. dyrene), men også på vores omgivelser generelt og os selv. Derfor er de to ting for mig - veganisme og mindfulness - to rigtig gode venner, som på hver deres måde, men også på samme måde, gør en kæmpe forskel.


Det er ikke religiøst i og med, at der ikke er noget at tro på. Det er tværtimod ret konkret og målbart i vores fysiske verden og i vores egen biologi.


Heartfulness er mere traditionelt kaldet ‘loving-kindness’, og er en konkret øvelse, som er forbundet med generel mindfulnesspraksis. Det handler om, at vi øver os i at åbne hjertet overfor både os selv, vores nærmeste og længere ud til resten af verden - alle mennesker, andre dyr og naturen.


Alt i vores verden er forbundet i et begreb kaldet ‘interconnectedness’, som egentlig er det Albert Einstein peger på i hans citat foroven. Når vi gennem hjerte og sind gør os selv bevidst om det faktum, og praktiserer øvelserne, så har det en helt konkret og målbar virkning på vores biologi og måde at være i verden på.


Jeg tror også, at det er derfor at mange religiøse traditioner, som praktiserer denne form for bevidsthed, netop afholder sig fra at spise dyr, men i stedet i høj grad anser dyrene som ‘fellow beings’. De forstår, at vi alle er i samme båd, og at vi skal tage vare på både os selv, vores eget hjem, men også dyrenes hjem.



Paradigmeskiftet

Jeg tror på, at vi som mennesker - en ret ødelæggende art på denne planet - er nødt til at finde et indre paradigmeskifte, for at vi kan ændre de ydre omstændigheder og vores system, som lige nu er fyldt med kriser.


At leve vegansk og se at den måde vi behandler dyr på, er forkert, er et stort og nødvendigt skridt på vejen. Det er den nødvendige handlekraft og en måde at stoppe de største lidelser og ødelæggelser.


Vi skal dog også kunne se på hinanden med medfølelse. Vi får ikke en bedre verden eller mulighed for et bedre system i vores samfund, hvis vi hader på hinanden, lukker hinanden ude, og nægter at samarbejde. Det er det, mindfulness hjælper os til (udover at holde vores celler unge og styrke vores immunforsvar).


Nu er det jo ikke fordi mindfulness (eller veganisme) generelt gør os til perfekte mennesker. Vi kan stadig misforstå andre, læse situationer eller intentioner forkert, komme til at sige for meget (eller for lidt), gøre fejl generelt og derefter forhåbentlig lære af det. Sådan er det at være menneske.


Overordnet, så giver praksissen dog målbare resultater, som gør en stor forskel i vores liv og relationer. En forskel i hvordan vi møder andre mennesker, som så gør en forskel i, hvordan de ser og møder os.


Lyt her til hjernekirurg Dr. James Doty, som har studeret mindfulness og medfølelse siden han var barn. Han fortæller i videoen om, hvordan det påvirker os mennesker og faktisk er en del af vores natur og evolution:



Min egen oplevelse

Det kan være svært at pege direkte på personlige eksempler, men jeg vil prøve. Det er også lidt sårbart for mig at dele, og kræver derfor lidt mod.


Da jeg selv begyndte med ‘loving-kindness’-praksissen, så opdagede jeg, at jo mere jeg så, accepterede og elskede i mig selv, jo mere så jeg, accepterede og elskede jeg i andre. Pludselig havde jeg ikke så travlt med at dømme, som jeg havde før.


Når jeg fx fortæller om, i min rejse mod veganisme, hvordan jeg gjorde grin med veganere, så er det jo et resultat af, at jeg dømte dem som tossede uden egentlig først at have været nysgerrig på dem som mennesker og på, hvilke intentioner og ideer, som lå bag deres aktivisme.


Så en åben nysgerrighed dukkede op - frem for den hurtigt-dømmende hammer. Og fordi mindfulness-praksissen har gjort mig bekendt med den interconnectedness, som vi alle er en del af, så er der en dybereliggende kvalitet af ro og glæde til stede altid. Ikke længere væk end et åndedræt.


For et halvt år siden oplevede jeg dog udkørthed og en form for stress. Jeg havde i længere tid forsømt min praksis. Det gjorde enormt ondt på mig, og jeg fandt det pinligt, at netop jeg som ellers kender til meditation, og altid var i ro, og aldrig havde problemer med at sove, pludselig oplevede det modsatte. Dog har den sidste tids praksis, prøvelser og overvejelser givet en dybde med nye perspektiver og givet mig øje for andre veje at udforske - både indeni, men også udadtil. Og fordi jeg i forvejen kender redskaberne til mindfulness og allerede havde integreret en del af det i mig, så har det nok gjort det meget nemmere for mig at komme ovenpå igen. Hvilket netop bekræftes af forskningen også.



Så hvad vil jeg med dette indlæg?

Som jeg startede med at skrive, så kan jeg bare ikke lade været at skrive og dele mine tanker :D Alt min aktivisme og lyst til at dele kommer fra hjertet. Jeg vil gerne dele veganismen, medfølelsen og mindfulness, og håber på, at det kan inspirere andre til at prøve sig frem med det og opleve den forskel det kan gøre.


Jeg tror i hvert fald på, at det er vejen frem til en bedre verden for os alle <3






8 comments

Recent Posts

See All