Min oplevelse af veganisme og intersektionalitet

Veganisme handler om dyrene, som uden tvivl er de allermest undertrykte på jorden - både i antal og i måden de undertrykkes, udnyttes og dræbes.


Det kan for nogen være en hård udtalelse - det forstår jeg godt, at man kan løfte øjenbryn af, når man er vant til at se på menneskelig undertrykkelse og diskrimination - og måske endda er aktiv fortaler for menneskerettigheder og ligestilling. Når man dog ser nærmere på påstanden, så kommer man ikke udenom det faktum, at selv de mest undertrykte og diskriminerede mennesker og minoriteter også undertrykker og diskriminerer dyrene - og der er ikke en gang et overblik over, hvor stort et antal på verdensplan. Dog ved vi, at det er langt over 56 milliarder landdyr, som avles, indespærres, produceres og dræbes hvert år + en billion havlevende dyr. Og det er fuldstændig unødvendigt.


Det er dog nok et langt større antal, hvilket du kan finde referencer på her:

https://bitesizevegan.org/ethics/quantifying-suffering-cruelty-by-the-numbers/


Veganisme:

At man så vidt praktisk muligt ikke skader andre dyr.


Læs den fulde definition her:

https://www.lisels.dk/veganisme


Problemet med dyrenes undertrykkelse er, at det er fuldstændig accepteret og normaliseret. Det er endnu ikke rigtigt kommet på den politiske talerstol. Dyrene kan ikke tale for dem selv, eller danne modstandsgrupper mod den avl (overgreb) de gennemgår, den indespærring de lever under og drabene på samlebånd, som de ikke har en chance for at undgå.


Veganisme handler om dyrerettigheder. Dyrenes ret til ikke at skulle lide under menneskers udnyttelse. Dyrenes ret til ikke at skulle avles - deres ret til, at vi mennesker ikke styrer deres reproduktion, og endda fremavler bestemte kvaliteter frem, fordi vi synes det ser godt ud, eller ønsker mere vægt på dem - eller et ekstra sæt ribben. Dyrene fratages deres ret til at beholde deres afkom, og udleve deres naturlige behov, adfærd og instinkter. Dyrene lider under, at de ikke har ret til ikke at blive slagtet, fordi vi synes, vi har lyst til et stykke af deres krop.


Forbrug, kultur og normalisering

Veganisme handler om forbrugerens valg i dagligdagen, men veganisme handler også om, hvordan vi kulturelt ser på dyr, og har normaliseret brugen og handlen af dem, og endda har traditioner, som kredser om drab af bestemte dyrearter, som fx Mortens Aften.


Veganisme handler om samfundsstrukturer, som lovliggør og profiterer på dyrs lidelser. Vi har en Dyrevelfærdslov, men de efterfølgende bekendtgørelser lovliggør smertefulde overgreb og pladskrav for udvalgte dyrearter, som vi aldrig ville acceptere på dyrearter, som vi finder mere 'nuttede'. Det er en grotesk diskrimination og lovliggjort dyremishandling.


Det siger sig selv, at der aldrig kan være "god dyrevelfærd" for de over 200 millioner dyr, som vi avler om året i Danmark. 20.000 kyllinger i den samme hal er ikke god dyrevelfærd - ligegyldig hvilken race eller avlet kylling det er. Dyr lukket inde i betonfabrikker hele deres korte liv er ikke god dyrevelfærd. Kalve der tages fra deres mødre, har ikke god dyrevelfærd. Køer der er avlet til at producere 4x så meget mælk, end hvad deres kalv naturligt har behov for - oplever ikke god dyrevelfærd. Over 25.000 pattegrise dør om dagen i de danske stalde, og lige så dør søerne, af de forhold og det pres de lever under.


Dyrevelfærd handler om, at gøre det så godt som muligt i produktionen, men stadig tjene profit, da der jo ellers ikke er forretning i det. Derfor handler det i sidste ende altid om profit - og ikke reel dyrevelfærd.


Dyrerettigheder handler om retten til slet ikke at indgå i en produktion, hvor de udnyttes som et livløst produkt - ikke anderledes end grydeskeer eller mobiltelefoner.


Valget af veganisme

Man vælger veganisme, når man har reflekteret over, hvorfor man dog vælger at støtte drab på dyr, når man kan vælge medfølelse og retfærdighed for dyrene.


Når man har reflekteret over, hvorfor man vælger at gøre skade, når man kan vælge at lade være.


Egentlig ret simpelt.


Et større perspektiv

Vi lever i et samfund, hvor der både er strukturel racisme, heterosexisme, sexisme, speciesisme (diskrimination på baggrund af art) og diskrimination af minoriteter som fx. handicappede.


Fortalere for intersektionalitet taler om, at det naturligvis er vigtigt, at hver af disse grene på træet af undertrykkelse i samfundet har fortalere for deres retfærdighed og sag. Vi skal blive ved at tale sagen i sig selv, men også overveje, at vi nok aldrig kommer til roden af undertrykkelsen, hvis ikke vi ser, at det er den samme rod, vi deler. Jeg tror, at vi skal give plads til hinandens sag, men også kunne samarbejde - og selv se på, om man som fx veganer kommer til at være fx sexistisk - netop fordi roden til denne sexisme er roden til alle former for undertrykkelse.


For mig personligt så giver det mening. Ikke mindst efter jeg har læst 'A Rational Approach to Animal Rights: Extensions in Abolitionist Theory' af professor i sociologi Corey Lee Wrenn, som har levet vegansk i mange år.


Jeg tror også, det er derfor, at et af mine første blogindlæg da jeg selv blev veganer og startede med at tale for veganismen hed: ‘Betinget diskriminerende medfølelse eller universel medfølelse?’

Det handlede om, at vi generelt bliver opmærksomme på, hvordan vi er i verden. At medfølelse i sig selv ikke gør forskel på, om vi står overfor et andet menneske eller et andet dyr, og forsøger at forstå deres lidelse, og undgå at være med til at skabe den, men helst lindre den. Det var det, som talte til mig i den veganske definition: At man så vidt praktisk muligt forsøger ikke at skade andre (dyr).


For mig var det en helt naturlig, logisk og rationel udvidelse af "den gyldne regel", som de fleste har hørt i deres opvækst i en eller anden form: hvis ikke du ønsker det gjort mod dig selv, så lad være at gøre det mod andre.


Jeg tror, at universel medfølelse er et vigtigt budskab, hvis vi ønsker at gøre op med den strukturelle undertrykkelse i samfundet - ikke mindst også den der omhandler de andre dyr.


Det handler ikke om at udvande veganismen

Det handler ikke om at udvande veganismen - slet ikke. Det handler om, at finde roden til dyrenes undertrykkelse i samfundet og se, at den rod deles af de andre (vigtige) sager. Nemlig, at vi generelt diskriminerer, og har en tilbøjelighed til at hæve os over andre, og kun tage hensyn til os selv og evt. vores nærmeste omgangskreds eller den gruppe af mennesker, som mest ligner os selv.


Jeg ønsker at stoppe udnyttelsen af dyrene helt - jeg er vegansk debattør og aktivist - og det vil jeg blive ved med at være. Jeg vil tale veganismen.


Jeg ønsker dog engang imellem at sætte nogle ting i perspektiv, når jeg har læst noget nyt, kommet lidt udenfor ekkokammeret og udfordret mine egne perspektiver. Og en gang imellem lufte vigtigheden af andre sager, som fx racisme eller sexisme.


Jeg ønsker en verden, hvor både mennesker og andre dyr lever frit uden undertrykkelse. Jeg tror, vejen dertil indebærer, at vi ser roden til undertrykkelsen - og den rod har mange grene.


Tusind tak for at læse hertil!


Del meget gerne i dit netværk - det sætter jeg virkelig pris på.

0 comments