Livskrise og personlig refleksion

Livskriser indbyder til personlig refleksion. De kræver forandring, og de er hårde at gå igennem.


De kræver, at man dykker ned i, hvad der bragte krisen frem, og at vi indser vores egen rolle i den. Hvad vi selv kunne have gjort bedre, og dermed hvad vi bør gøre i fremtiden, så det ikke sker igen.

Lige nu står vi en fælles livskrise. Vi står i den sammen med milliarder af dyr, naturen og resten af menneskeheden.


Det lyder voldsomt - I know. Men vi står i det, som nogle forskere kalder den sjette masseudryddelse. En højst usikker fremtid og millioner af klimaflygtninge allerede.


Vi bliver altså inviteret til lige nu, at overveje vores egen rolle i krisen og hvad vi kan gøre bedre. En refleksion som kan åbne døren til noget nyt og opløftende.


Spørgsmålene til os selv må være:


Hvad vores egen rolle er i forhold til krisen - hvad kan vi selv gøre bedre?


Hvad er vores rolle i forhold til hinanden, de andre dyr og vores omgivelser generelt.


Hvem er vi som mennesker - hvad er vores kerneværdier, og lever vi egentlig op til dem?


Jeg tror nemlig ikke, vi skal ændre noget i vores kerne, og hvem vi faktisk er. Jeg tror nærmere, vi skal se på, om vi egentlig handler i overensstemmelse med vores kerne.


Handler vi rent faktisk med eller imod vores kerneværdier?


Hvis ikke vi rent faktisk handler, som vi egentlig ønsker, hvad skal der så til for, at vi rent faktisk gør det, og hvis ansvar er det?


Er det et politisk, individuelt eller fælles ansvar?


Jeg tror på, at ansvaret er i alle de tre sfære. Politikerne sætter rammerne, virksomhederne er de store forhandlere af produkter, og skaber efterspørgsel gennem deres reklamer - og alle borgere er med til at lægge linjerne og de værdier, som skaber vores samfund.


Det starter altid med os selv.


Vi står i denne her livskrise sammen, men det er hver for sig, at vi ser indad. Jeg tror dog, at vi vil finde, når vi ser indad, at vi alle ønsker at kunne være her på en måde, hvor vi så vidt praktisk muligt ikke skader hinanden, de andre dyr eller den natur, som vi selv er en del af - og dybt afhængig af er i sund balance.


For at skabe et samfund, hvor det kan lade sig gøre, er vi alle nødt til at starte med at gå vejen selv.


0 comments

Related Posts

See All