Landbruget er, ifølge ny rapport, måske en underskudsforretning for Danmark

Man siger, at Danmark er et landbrugsland, og at vi derfor skal bevare og passe på vores landbrug og landmænd. Der er dog forskel på landbrug - meget - og det landbrug vi har i dag, er, i følge en ny rapport fra Deloitte og Kraka, en ret dårlig forretning. Ikke kun når man taler om reel værdiskabelse i kroner og øre for vores land, men også når vi kikker på klima, natur og biodiversitet.


Deloitte og Kraka er gået sammen om at skabe grundige analyser af forskellige områder i vores samfund, så vi bedre kan tage oplyste beslutninger, som kan bære os igennem den grønne omstilling på den mest fornuftige måde. Skulle nogen stadig være i tvivl, så står vi midt i en alvorlig klima-, natur- og biodiversitetskrise, som oveni skaber flygtningekriser og flere andre næsten uoverskuelige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt handler på kriserne på den mest effektive måde, så vi får de største og bedste resultater.


Da landbruget står for en tredjedel af klimaregnskabet i Danmark, og er den største årsag til mangel på natur og biodiversitet, så er det altafgørende, at vi sætter ind med den grønne omstilling her.


Vi kan ikke blive ved med at frede landbruget fra den grønne omstilling. Når man endnu ikke har taget tyren ved hornene, handler det for det første om, at opgaven er enormt omfattende, og for det andet om en frygt for konsekvenserne for den enkelte landmand, som kan blive uoverskueligt store, hvis ikke politikerne tænker sig godt om", siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.



Rapporten beskriver, hvordan man i 2030 forventer, at landbruget kommer til at have en større andel af de samlede drivhusgasser. Det står derfor klart, skriver de i rapporten, at landbruget skal levere betydelige drivhusgasreduktioner, hvis den danske klimapolitik skal lykkes. Alligevel er der stadig ikke truffet en beslutning om, hvorvidt, hvornår og hvordan landbruget skal omfattes af en ensartet CO2e-afgift, som mange økonomer ellers betragter som det vigtigste redskab i værktøjskassen.


Særligt bekymringer om lækage og stigende forbrugerpriser til skade for de fattigste synes at få politikerne til at holde igen. Der er dog også et hensyn at tage til eksisterende landmænd, som har investeret – og dermed gældsat sig – ud fra de gældende forudsætninger., står der i rapporten.


Der skal fart på indsatsen

Rapporten peger på, at den nuværende indsats i landbruget er for slap. De skriver, at til trods for at landbruget optager 60 pct. af arealet i Danmark og står for en tredjedel af alle drivhusgasudledninger, udgør det en relativt begrænset del af økonomien. Branchen landbrug og skovbrug udgør omkring 1 pct. af Danmarks samlede bruttoværditilvækst (BVT) og 2 pct. af den samlede beskæftigelse. De tiltag, som der er lagt op til i den sidste landbrugsaftale, er forbundet med kraftig usikkerhed, og derfor kan det blive nødvendigt at mindske eller helt omlægge fra animalsk til vegetabilsk produktion, skriver de.


Da cirka 90% af udledningerne fra det danske landbrug kommer fra den animalske produktion, mener jeg dog - ligesom de store internationale rapporter om klima og biodiversitet, at det hele tiden har været indlysende, at reduktionerne skal hentes ved at lukke det animalske landbrug - eller i det mindste, til at starte med, den konventionelle del af produktionen. Netop rapporten beskriver også de store udfordringer med de eksternaliteter, som er forbundet med animalsk landbrug. Det er blandt andet ammoniak og kvælstof samt fortrængning af rekreativ natur. Der kan hentes en milliardstor sidegevinst her ved at omlægge fra dyr til planter i landbruget.


De samfundsøkonomiske omkostninger

Rapporten har set på fire eksternaliteter, som påvirkes ved en omlægning fra animalsk til vegetabilsk produktion i landbruget:


  • Udledning af drivhusgasser

  • Skader på miljøet som følge af kvælstofudledning

  • Sundhedsmæssige omkostninger som følge af ammoniakudledning

  • Fortrængning af areal til rekreativ natur


Det ville også være relevant at medtage bl.a. skader på grundvandet som følge af pesticider i sprøjtemidler, antibiotikaresistens, lugtgener osv., men disse fire er valgt, da man har eksisterende data at arbejde med.


De skriver:


De samfundsøkonomiske omkostninger i form af eksternaliteter ved landbrugsproduktion udgør i 2021-priser mindst 18,7 mia. kr. om året, jf. figur 6.15. Dertil kommer eksternaliteter fra kilder, det ikke har været muligt at kvantificere. Omkostningerne stammer overvejende fra landbrugets udledninger af drivhusgasser, der påfører Danmark betydelige omkostninger forbundet med opfyldelsen af 2030-målsætningen. Fortrængningen af rekreativ natur udgør dog også en betydelig andel af de samlede eksternaliteter. Landbrugets samlede bruttoværditilvækst er 25,7 mia. kr. om året. Det betyder, at landbrugets reelle værdiskabelse, når de fire eksternaliteter modregnes, er yderst begrænset. Og hertil kunne man lægge pesticider i drikkevand, antibiotikaresistens, fare for nye virus og pandemier, lugtgener, værdi af boliger, folkesundhed mv.



Rapporten arbejder med flere beregninger, men konklusionen er, at der vil være samfundsmæssige gevinster ved at omlægge fra animalsk til vegetabilsk produktion, og de peger blandt på Hollands løsning med at hjælpe landmænd til at lukke deres animalske produktion.


Udover at vise disse beregninger, så kommer Deloitte og Kraka med deres forslag til, hvordan man mest fornuftigt kan arbejde sig frem med den grønne omstilling i landbruget. Et af de allervigtigste tiltag er CO2e-afgiften, men de præsenterer både en Plan A og en Plan B, og jeg kan bare varmt anbefale at læse rapporten, hvis man vil vide mere.


Jeg vil også stærkt anbefale at læse dette indlæg fra RÆSON, hvor flere tal og vigtige pointer i forhold til landbrugets betydning for økonomi og beskæftigelse i Danmark lægges frem.