Køernes liv i Danmark

Updated: Nov 25

Køernes liv i Danmark, forskellen i produktionsformer og hvorfor ingen af dem er ”gode nok”.

Hvis du kender branchen indefra, og kan finde fakta på denne side, som er direkte forkerte, så vil jeg rigtig gerne have det af vide, så jeg kan rette det til i teksten. Det er meget vigtigt for mig personligt og for læserne, at det er korrekte oplysninger der videregives.

På forhånd tak!


Alle pattedyr producerer udelukkende mælk når de har født. Alle pattedyr producerer udelukkende mælk til deres børn. Det gælder mennesker, aber, hunde, grise, køer og alle andre pattedyr.

For at en landmand kan tjene penge på sine køer, så er han nødt til at sørge for, at de producerer så meget mælk som muligt, så ofte som muligt, da hans dyr ellers bare vil være en udgift.

Det betyder, at koen gøres gravid fra hun er cirka 13 måneder gammel, hvor hun lige er blevet kønsmoden (11). Hun er derefter gravid i 9 måneder og føder sin kalv, hvorefter mælken straks begynder at løbe, som den gør hos alle pattedyr.

I den konventionelle mælkeproduktion bliver kalven nu straks taget fra sin mor. I den økologiske efter 24 timer. I biodynamiske efter omkring 3 måneder.

Ifølge Danmarks statistik slagtes eller eksporteres 51.000 kalve om året. Nogle eksporteres til Holland, for at fedes op som sødmælkskalve - en produktion der er ulovlig i Danmark. En del kalve er ikke gode nok til kalvekød, og smides derfor til skrald.


Billeder taget af industrien selv og We See You


Fra forskning om køer og deres kalve:

“In audio play-back studies, calves prefer their own mother's vocalizations compared to the vocalizations of an unfamiliar mother.” og at “she continues to show strong affiliatory behaviour with her offspring and preferentially chooses them for grooming and as grazing partners for at least 4–5 years.” (1)


Altså foretrækker mor og barn at græsse sammen i op til 5 år af kalvens liv, mindst. Ko-mor gemmer gerne ungen i græsset, og græsser selv væk fra ungen. Hvis hun græssede lige ved ungen, så spiser hun det ungen bliver beskyttet af, nemlig græsset og spiser hun hele tiden tæt ved, så ved rovdyrene præcis, hvor de skal gå hen, og hun er hele tiden opmærksom på ungen i blikket.

Jeg bor ved siden af fritgående kvæg - kødkvæg godt nok - og ser hvordan mor og barn går sammen, og hvordan mor kun vil give mælk til hendes eget barn. Jeg ser, hvordan de kommunikerer, og går tæt sammen i alle de måneder, jeg kan observere dem. Det jeg observerede, fik jeg efterfølgende bekræftet, da jeg så også læste forskningen.


Ligesom alle andre pattedyr har ungerne brug for at lege sammen, men har også et stort behov for at være sammen med deres mor.


Harry Harlow, en berømt forsker i psykologi, lavede eksperimenter med aber, og hans eksperimenter viser, at unger har et stort behov for omsorg og tryghed i form af en mor, som de kan hænge sig på og trykke sig op ad, og derved er mælkeproduktionens metoder med at fjerne mor fra barn, direkte skadelige for barnets psykologiske velbefindende. For Harlow finder frem til, at ungerne vælger den bløde mor fremfor den, der giver mad, og det er jo netop hvad kalvene mangler: omsorg og tryghed i form af en mor, hvilket ikke bare kan erstattes af en sutteflaske. Da alle pattedyr deler de samme psykologiske forudsætninger, er der flere forskere i dag, som gør opmærksom på, at de oplevelser disse aber havde, sagtens kan overføres direkte på kalve, som jo ikke får lov at die hos deres mor, men i stedet får erstatning af en slags sutteflaske på væggen (2). Forskning viser da også, at mor og barn, selv uden mælk, knytter tætte bånd (3). Han finder også frem til at isolation og mangel på interaktion med andre væsner, er helt vildt skadelig for barnet, og leder til forfærdelige traumer og voldsomt selvdestruerende adfærd senere i livet. Dette er vel netop hvad kalvene oplever, når de opfostres i små bure, og ikke får social kontakt.


Billeder fra Danmark, november 2021


Artikel: Økologisk mælkeproducent udtaler, at veganerne har en god pointe


Vi får ofte af vide af branchen, at det hele foregår helt naturligt og fredeligt, men jeg tror ikke på, at det kan være naturligt eller fredeligt at fjerne nyfødte unger fra deres mor.

Det er heller ikke naturligt at bruge stød eller andre "dimser" for at få en tyr til at give sæd, for derefter at stikke en arm op i anus på en ko for at indsætte sæd gennem et plastikrør i hendes skede. For derefter at tage hendes kalv og malke hende så meget som muligt igennem nogle måneder for at gøre hende gravid igen og tage hendes kalv endnu engang - faktisk op til 4 gange, hvor hun derefter ikke kan give mere mælk og derfor bruges til billig oksekød (6).


I alt den tid de giver mælk, er det ofte op til 4 gange så meget, end hvad hendes kalv ville have diet fra hende. Den danske mælkeindustri har på bare 40 år har presset dyrene til at fordoble den gennemsnitlige årsydelse fra 5000 kilo til 10.000 kilo pr. malkeko. (10-15)

I Danmark registreres generelt alt, og derfor kan man f.eks. finde statistikker på de sygdomme og problemer, som man finder på dyrene. Som et eksempel kan du via dette link se, at cirka halvdelen af alle køer har problemer med klovene, som kan være smertefulde for koen: https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Tal-om-kvaeg/Sider/klovsundmain.aspx Via linket kan du trykke dig frem til andre problemer og sygdomme køerne kan have oveni.

Det er dog ikke kun fysiske problemer køerne får. I videoen herunder kan du se stereotypisk adfærd, som fremkommer pga. den dårlige velfærd, som køerne lever under (16). Videoen er fra Danmark, 2021. En til video allernederst i indlægget.


Mange malkekøer er så udslidt efter deres korte produktionsliv, at de ikke kan stå op selv i lastbilen på vej til slagteriet.


Denne video viser ko nr. 416, som i foråret 2018 blev ført til Århus slagteri, som en såkaldt "downer" - altså en malkeko, der er så nedslidt, at hun ikke selv kan stå på benene. Videoen er hård at se, men er virkeligheden i Danmark på en tilfældig forårsdag.

I naturen kan en ko blive op til 20-25 år, men der er ingen produktionskøer, der når den alder i Danmark.

Køer i naturen har horn, men i industrien får kalvene fjernet dem. Hornene er en del af deres skelet, og er deres eneste forsvar. Man fjerner dem for at mindske skader mellem dyrene, ligesom når man klipper halen af grisen, men det handler også om medarbejdernes sikkerhed. Indgrebet består i, at et 600 grader varmt jern brænder hornene af, og forhindrer dem i at vokse ud. Forskning viser, at på trods af at kalvene er bedøvet, når det sker, så har de høje niveauer af stresshormoner i kroppen, når bedøvelsen ikke længere virker. (12+13) Vi synes det er synd at skære stødtænder og horn af næsehorn og elefanter, men vi gør det hver dag ved kalvene.


Køerne kommer højst udenfor 6 måneder om året. Det er dog kun 25% af ALLE danske køer, der kommer på græs: Læs artikel fra Århus universitet. (4)

89 % af alle køer i Danmark er konventionelle (ikke-øko). 11 % er økologiske køer. Det betyder at hele 75% af alle køer i Danmark, aldrig oplever sol, græs, vind og natur.


Denne undersøgelse er kritiseret af landmændene, men jeg har ikke kunnet finde andre tal. Faktum er dog, lige gyldigt hvad, at jo større gården er, jo mindre kommer de ud, og HVIS de kommer ud, så er det kun i sommerhalvåret.


Den gård jeg selv har oplevet, og hvor jeg har været med til inseminering af ko, der kom køerne aldrig ud, og tyren var altid låst fast i en lille boks. Nogle få tyre får lov at levere sæden direkte i koen, men disse tyre bliver så transporteret rundt i Danmark for at levere sæd, og har dermed ikke et roligt liv med egen flok.


De skal være "rentable" for industrien, og bliver dermed tænkt på som produkter, der skal give profit, og bliver ikke tænkt på, som de følende individer de er (7). Den behandling ville vi aldrig acceptere for elefanter, giraffer, hunde, kænguruer eller næsehorn. Derfor bør vi heller ikke acceptere det for køerne.


Billeder fra Danmark. Ko med "anti-patte-plade, da den prøver at patte på andre køer og en ko, der står i afføring, som skader klovene.

En anti-patte-plades funktion er, at komme i næsen på kalven så den ikke kan die hos sin mor (sker sjældnere i Danmark) eller hos større kalve, som har udviklet en uhensigtsmæssig adfærd og slikker på andre, så der kan dannes sår (sker langt oftere i Danmark). Det betyder, at man ikke fjerner årsagen til dyrets afvigende adfærd, men i stedet symptombehandler med et ubehageligt indgreb. Ligesom når man klipper halen af grisene. Vi symptombehandler i stedet for at overveje, om man måske skulle stoppe med at behandle dyr som produkter. I naturen ville den der blev slikket uhensigtsmæssigt på, kunne bevæge sig væk og forsvare sig selv med sine horn evt., men det kan de ikke i en unaturlig produktion, hvor de er tvunget til at være tæt sammen, og ikke har deres horn at forsvare sig med.


Selv på de "bedste" biodynamiske gårde, sælger man også kalvekød fra kalve, der tages tidligt fra deres mor og oksekød fra 5 årige køer, der allerede har været gravide flere gange.


På nogle biodynamiske gårde har kalven sin mor 8-9 måneder, men husk forskningen der viser, at de kan gå sammen op til 5 år, og nogle køer danner livslange venskaber med deres kalve. (1) I almindelig økologisk produktion tages kalven fra indenfor 24-48 timer og i konventionel stort set med det samme.


Nedenstående video gennemgår og viser inseminering og meget andet normalt i produktionen.

Her er en del videoer, der viser ko-mødre og deres kalve blive fjernet fra hinanden. Disse videoer er ikke fra Danmark, men jeg er ret sikker på, at køerne er ligeglade med, hvilket land de er i eller kommer fra, når deres unge tages fra dem:


https://www.facebook.com/garytvcom/videos/917135895008326/?hc_ref=PAGES_TIMELINE

https://www.youtube.com/watch?v=SYJPbrxdn8w

https://www.youtube.com/watch?v=rTRWujEF9Lw

https://www.youtube.com/watch?v=zBnZPJJ2QG4

https://www.youtube.com/watch?v=LnpIs5lY4VQ


Det er ikke svært at finde masser af tegn på deres tilknytning. Det giver også et godt indblik i, hvorfor man fjerner deres horn fra barnsben af, da det er deres eneste forsvar. Jeg var selv på besøg på en økologisk mælkegård i 2019. Da kvinden på gården fortæller om denne praksis med at fjerne ungerne, får hun selv tårer i øjnene. Hun og hendes mand bekræftede, at køerne i op til en uge kan stå og kalde ulykkeligt på deres kalv.


Disse billeder er fra Danmark.

Fotos af blandt andet We see you og Casper Hilt

Den videnskabelige gennemgang af dyrs bevidsthed og evner.



Vi ved fra forskning, at dyr er følende unikke individer, med præcis de samme forudsætninger som os i forhold til at kunne føle både glæde, lidelse, nydelse og smerte. Der er ikke forskel på hunde, køer, høns, grise, katte, elefanter, heste, giraffer og mus.(7)


Køer har bedste venner - artikel om køers adfærd fra nyeste forskning.


I denne rapport: https://www.researchgate.net/publication/320771759_The_Psychology_of_Cows

- med flere siders kildeliste, gennemgås den videnskabelige litteratur om køer. Her er deres konklusion:


In this paper we have identified a number of findings from the scientific literature on cow learning, memory, emotions, personality, and social complexity (collectively cow psychology) showing that cows are far more sophisticated and sensitive than the simple grazers they are perceived to be by many members of our own species (Herzog, 2010; Joy, 2009). These ideologies held by humans, which are incongruent with extant scientific understanding, have been largely maintained by powerful economic and political forces. Moreover, the body of scientific knowledge has been similarly shaped and limited by this ideology.


The current literature demonstrates that cows:


  1. are able to make sophisticated discriminations among not only objects but humans and conspecifics;

  2. possess not just simple emotions, but several emotional capacities, such as cognitive judgment bias and emotional contagion;

  3. show an apparent emotional reaction to learning which may reflect a sense of self-agency similar to some other mammals;

  4. have distinct personalities;

  5. exhibit several dimensions of social complexity, including social learning.


I denne PDF, som også er lavet på baggrund af ovenstående, gennemgår tre Phd’er fra forskellige akademiske grene, forskningen om køers indre liv: https://www.farmsanctuary.org/wp-content/uploads/2017/10/TSP_COWS_WhitePaper_vF_web-v2.pdf


Kalve lærer og der er tegn på selvbevidsthed:

https://www.researchgate.net/publication/248335797_Emotional_reactions_to_learning_in_cattle



Fra Arla's egen hjemmeside står der:


"En malkeko er et produktionsdyr, som skal være rentabelt for landmanden i hele sin levetid. For mange køer falder mælkeproduktionen med alderen, og i Danmark bliver en malkeko i gennemsnit fem år gammel."

Note: I naturen kan køer blive op til 20-25 år.


"En ko giver mælk, når den føder en kalv, og gennemsnitligt ni måneder derefter." Note: Køer er altså ikke skabt til at producere mælk, i højere grad end mennesker er eller andre pattedyr. Man producerer mælk for at fodre sin EGEN unge.


"Cirka 5% af køerne står i bindestalde i Danmark."(17) Her er et link til hvordan køerne står i sådan en bindestald: http://landbrugsavisen.dk/lov-tvinger-600-kvægbrug-til-lukke .


Ifølge Danmarks Statistik år 2021 er der cirka 532.000 malkekøer i Danmark. Mælkeproduktionen er dog stadig stigende på trods af en faldende bestand af køer (18).


Kalve har brug for at lege, ligesom alle andre pattedyr gør:

Arla skriver videre:


"Kalv og ko adskilles typisk efter et døgn, så bindingen ikke når at blive for stærk. Det er til en vis grad i overensstemmelse med kvægs naturlige adfærd, da kalve og køer i naturen sjældent går sammen, bortset fra når kalven skal die." Note: Anima skriver derimod at i naturen, vil kalven die hos moderen i 9 - 12 måneder før fravænning, hvilket er mere i overensstemmelse med forskningen som vist, og netop også er grunden til, at kalve ofte er længere tid hos deres mor i biodynamiske landbrug. Er kalven en kviekalv, vil ko og kalv ofte blive sammen resten af deres liv, da køer danner stærke sociale bånd med deres døtre. Forskningen viser det hele sort på hvidt. Tjek linket, hvor det hele er beskrevet hos forskellige racer med kilder til de godkendte videnskabelige rapporter.(1)

"Kalven bor de første 10-14 dage i en kalvehytte eller kalvesti alene eller sammen med en anden kalv" Note: En kalvehytte er dem der ses i billeder herover.


Kildeliste:

  1. https://en.wikipedia.org/wiki/Cattle

  2. https://www.huffingtonpost.com/entry/of-monkeys-and-meat-the-dairy-and-meat-industrys_us_5931ad38e4b062a6ac0acf71?guccounter=1

  3. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159114003128

  4. http://anis.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/malkekoeer-og-afgraesning/

  5. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/30000-raske-tyrekalve-aflives-hvert-aar

  6. https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag

  7. https://www.lisels.dk/dyrene

  8. https://www.newscientist.com/article/mg21528836-200-animals-are-conscious-and-should-be-treated-as-such/

  9. https://www.psychologytoday.com/blog/animal-emotions/201411/the-emotional-lives-cows-ears-tell-us-theyre-feeling-ok

  10. https://www.seges.dk/da-dk/fagomraader/kvaeg/tal-og-fakta-om-kvaegproduktion/maelkeproduktion

  11. https://en.wikipedia.org/wiki/Calf

  12. https://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/malkekv%C3%A6g%E2%80%8B

  13. http://oerd.dk/aktuelt/2018/01/koeer-med-og-uden-horn

  14. https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/ryk/sider/151109-gennemsnitsydelsen-taet-paa-10.000-kg-maelk.aspx

  15. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=27185

  16. https://www.mdpi.com/2076-2615/10/1/40/htm Søg selv videre på: stereotypical behaviour in cows.

  17. https://maelken.dk/dyrevelfaerd/artikler-om-dyrevelfa erd/aflivning-af-myten-om-tremmekalve-og-udfasning-af-bindestalde/

  18. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=27185


De 286.063 kalve der ikke er kødkvæg, sælges oftest når de er ca. 2 uger gamle til en slagtekalveproducent, hvor de fedes op og slagtes når de er 10-12 måneder gamle.

Seges er kilden til begge billeder og tekst

Hvor god er Wiki: http://www.livescience.com/32950-how-accurate-is-wikipedia.html



0 comments