Kød- og mælkeproducenter udleder den samme mængde CO2 som et stort olieselskab

I september udkom en rapport, som vi ikke har hørt så meget om. Dette indlæg handler dog ikke så meget om konklusionen på rapporten - den konkluderer det samme som alle andre rapporter, der har undersøgt dyrelandbrugets indvirkning på klima, miljø og biodiversitet: Drastiske ændringer i vores kost er nødvendigt for at beskytte planeten. Dette indlæg handler om nogle af de skræmmende tal, som gør, at man netop kommer frem til den konklusion.


Problemet med kød og mejeriprodukter

'Meat Atlas' er en årlig rapport baseret på videnskabelige og officielle data om kødproduktion og -forbrug. Den 76 sider lange rapport viser, at 20 af de store virksomheder, der producerer dyr, er ansvarlige for flere CO2-udledninger end Storbritannien, Frankrig eller Tyskland.


Desuden udleder de fem største kød- og mælkeproducenter samme mængde drivhusgasser som Exxon, som er et af verdens største olie- og gasselskaber.


Arealanvendelse er i høj grad også et problemområde. Rapporten fandt, at tre fjerdedele af landbrugsjorden i verden bruges til at opdrætte dyr eller dyrke de afgrøder, der fodrer dem. Den plads bliver taget fra vild natur og skove, hvilket er årsagen til, at landbrugsindustrien er den største årsag til biodiversitetskrisen.


Ifølge rapporten er 175 mio. hektar dedikeret til kvægopdræt i Brasilien alene. Det er nogenlunde det samme som hele EU's landbrugsareal.


Folkesundheden i fare

The Meat Atlas påpeger, at overforbrug af antibiotika i dyrelandbruget forårsager mikrobiel resistens. Da antibiotika er et af de vigtigste medicintyper vi har, (hvis ikke det allervigtigste), så er det et problem, at 80% af alt antibiotika i verden bruges på dyr, som bliver syge af netop de forhold vi byder dem i landbruget.


Alt for mange penge

Milliarder af dollars bliver hældt ind i dyrefabrikkerne. I fem år frem til 2020 fik de globale kød- og mejerivirksomheder mere end 478 milliarder dollars i støtte.


Midlerne kom fra 2.500 banker, investeringsselskaber og pensionskasser.


The Meat Atlas skriver, at finansiel opbakning kan drive industriernes produktion frem. Kødproduktionen kan altså stige med yderligere 40 millioner tons i 2029 og nå 366 millioner tons om året.


Det har dog betydelige konsekvenser, som vi ved. Ikke mindst for dyrene i produktionen. I Frankrig dør mere end 200 millioner dyr i landets fødevaresystem hvert år uden at blive brugt til kød. Dyr aflives og bortskaffes af økonomiske årsager eller dør af sygdom. I Danmark er det over 10 millioner pattegrise og 4,5 millioner hankyllinger, som bare er nogen af spild-"produkterne".


I Tyskland er det op mod 200.000 kalve, 45 millioner hankyllinger og 8,6 millioner smågrise, der dræbes som spild.


Rapporten konkluderer at: "på trods af den globale påvirkning af kød, har intet land i verden en strategi for at reducere forbruget eller omdanne produktionen" og: "Lande i vesten skal halvere sit forbrug af kød for at beskytte biodiversiteten og klimaet" og tilføjer at 'en overraskende stor del' af befolkningen støtter en sænkning af kødindtaget.


Styrker presset

Det er godt, at der kommer flere rapporter på bordet, for det styrker presset på både forbrugere, virksomheder og politikerne. Vi ved også, at vores egen produktion af dyr, skaber betydelige problemer i vores fælles landskab.


Vi kommer ikke udenom, at det er nødvendigt med politikere, som tør sætte nogle faste og ansvarlige rammer op for erhvervet. Det skal ikke være muligt at få landbrugsstøtte og anden skattefinansieret støtte, hvis man producerer dyr. Vores verden kan simpelthen ikke bære det.


Virksomheder kan gå forrest, og på baggrund af FN's Verdensmål kan man argumentere stærkt for at introducere en vegansk vej i virksomheden.


Når politikere og virksomheder sætter rammerne, og arbejder for en bedre vej, så følger forbrugeradfærden med.


Det går lynhurtigt i øjeblikket - jeg er meget spændt på, hvad vi får at se af rapporter og politiske handlinger i 2022.