top of page

Hvad er maskering

Opdateret: 24. dec. 2022

Dette er en stor ting personligt for mig, som jeg gerne vil dele nogle indlæg om. Ikke mindst fordi, at der er rigtig mange fordomme, myter og misforståelser vedr. autisme.


Det kan være svært at forklare for andre mennesker, at man har masket gennem hele livet, som er en af de ting, mange finder ud af, når de diagnosticeres i en sen alder. Det er jo ikke fordi, at man har gået og løjet eller på anden vis været uærlig, og det er jo heller ikke med vilje, at man har gjort det. Det er overlevelse.


Vi mennesker er flokdyr. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at tilhøre flokken. Vi har dog SÅ mange sociale regler og koder, og hvis vi stikker ud, så er der fare for, at vi bliver udstødt, mobbet eller set mærkeligt på. Mennesker med autisme stikker ofte ud, og langt de fleste, hvis ikke alle, kan genkende følelsen af at være som en 'alien' blandt andre mennesker.


Vi retter ind

Oplever man at blive set mærkeligt på, irettesat af sine forældre, pædagoger, lærere eller andre, så forsøger man som barn at rette ind, fordi man gerne vil høre til. Det kan naturligvis være passende i en normal opdragelsessituation, men er en af disse ting et autistisk træk, så er det en del af ens væremåde - måde at være i verden på. Undertrykker man det, så kan det meget vel gøre ondt på psyken i længden. Fx, hvis man undertrykker en 'stimming', som faktisk er til for at afslappe nervesystemet, som ofte er på overarbejde, så får man ikke beroliget sit nervesystem. Eller man får at vide, at man er mærkelig, fordi man har en specifik interesse, eller får at vide, at man skal "slap' af" eller er besværlig, når lyd, lys eller andet driller - eller man er kedelig, fordi man går tidligt hjem fra sociale sammenkomster, så gør det ondt. Det er svært nok i forvejen ikke at passe ind - være anderledes, men endnu mere svært, når man så oveni oplever at blive kritiseret for det.


Alle disse ting prøver man så at undertrykke, fordi man gerne vil føle, at man hører til. Jeg selv kan fx genkende, at jeg har spillet glad og opstemt sammen med en gruppe, fordi jeg ikke ville være lyseslukkeren og ødelægge de andres glæde, selvom jeg absolut intet følte. Det er hårdt, da det kræver meget energi, men det er gjort i kærlighed og forståelse for gruppen. Men hvor ville det være dejligt, hvis jeg en anden gang ikke behøvede, men stadig kunne være sikker på deres accept og kærlighed. På samme vis, så kan jeg huske som barn, at jeg læste i et Anders And blad, at det var vigtigt at se folk i øjnene. Men det brød jeg mig ikke om, så jeg begyndte at bruge tricks, som fx at se folk mellem øjnene, så jeg levede op til den 'vigtighed', det åbenbart er. Jeg kan godt se folk i øjnene i dag, men det er en bevidst handling, som jeg er enorm bevidst om, når jeg gør det, og dermed kræver en del energi. Jeg har for nylig, i forbindelse med at lære om autismen og 'masking', øvet ikke at se på folk, og det er en kæmpe lettelse.


Der er mange forskellige måder at 'maske' på, men de er ofte ikke bevidste, men strategier, som man har samlet sammen siden de tidlige barneår for at føle sig accepteret og en del af gruppen. Derfor er det også vigtigt at sige, at det ikke handler om at lyve, spille skuespil eller være en anden, end den man er, men om at kunne være i samme rum og føle, at man passer bedre ind.


Denne video er rigtig god til at forklare, og præsenterer den forskning, som endelig er kommet frem. Der er desværre ikke danske tekster, men der er dog engelske tekster.


Den forskning hun nævner i de første 10 minutter:

https://molecularautism.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13229-019-0308-y


Oversigt over de 4 strategier: https://molecularautism.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13229-019-0308-y/tables/1


10 minutter inde i videoen:

Hvad så når man bliver udredt, og pludselig finder ud af, at man har masket hele livet?