top of page

Et nyt år og en anden vej

Opdateret: 15. jan.

Jeg har været relativt stille længe, og nogle har måske allerede opdaget, at der er ændret en del på hjemmesiden.


De sidste to år - eller egentlig siden corona startede - har jeg været ekstremt udfordret, og det eskalerede stille og roligt især sidste år.


Mit indre liv har ændret sig rigtig meget, og jeg har brugt det sidste halve år på at blive rigtig rask igen. Jeg fik jo tre diagnoser i sommers: aspergers, ADD og autistisk udbrændthed, og det har været en gigantisk ting at få øje på. Både som en slags identitetskrise, men også en kæmpe lettelse i forhold til selvforståelse og det, at rigtig mange ting gennem hele mit liv pludselig giver fuldstændig mening. Især i forhold til relationer og arbejde.


I forhold til udbrændtheden kunne jeg reelt mærke, at min hjerne ikke fungerede, og på en eller anden måde havde ændret sig. Jeg er langsommere om at fortælle, langsommere om at svare, kan gå i stå midt i sætninger osv. Og jeg har haft angst. Også en angst for at min hjerne ikke ville blive god igen. Jeg har ikke kunne deltage i sociale ting, og de få ting jeg har deltaget i, (fordi jeg jo elsker folk, og gerne vil fejre dem), har kostet flere dage på sofaen og nogle gange en kamp for ikke at græde midt i det hele. Har ikke kunnet spise, handle ind, gå en tur og meget mere.


Jeg er dog ikke angst længere, og det sociale er ikke lige så svært mere. Og som jeg skriver nu, har jeg det godt. Jeg har før i tiden arbejdet meget med mindfulness, og det jeg opnåede dengang, har fulgt med mig. Det betyder, at jeg er 100% sikker på, at havde jeg ikke haft det forarbejde i min bevidsthed og krop, så var jeg gået helt ned i en dyb depression med de udfordringer, som har været - (disse udfordringer omhandler ikke kun mig, og derfor uddyber jeg ikke). Men jeg har kunnet grine, hygge mig, være mor, veninde osv., på trods af alle udfordringerne.


Jeg havde enormt svært ved at komme tilbage til denne praksis med meditation og mindfulness, men det lykkedes for nogle måneder siden, da jeg endelig kunne komme på et lille retreat igen på et sted, som jeg i forvejen kender og elsker. Samme sted startede jeg også det nye år med at være i en lille uge. På det sted på Samsø fik jeg tid, ro og hjælp til endelig at kunne finde "hjem igen" indeni.


Det har været to dybe og stærke retreats, som har ændret noget fundamentalt i hjerte og sind, som jeg kan uddybe på et senere tidspunkt. Min hjerne er stadig ikke den samme som før udbrændtheden, men det har jeg det faktisk helt okay med, og den behøver ikke blive så hurtig igen.


Mange af jer følger mig pga. veganismen og den politiske vinkel dertil, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke kommer til at arbejde direkte med dette, som jeg har gjort. Det betyder dog ikke, at det helt forsvinder. Min vinkel ind til veganismen har altid været fra et medfølende og logisk/naturvidenskabeligt synspunkt, men jeg vil gerne løfte mit arbejde op til et mere universelt niveau. Veganismen er et godt og vigtigt værktøj til at skabe en bedre verden for alle (både dyr, natur og mennesker), men jeg tror også, at det er vigtigt at tale ind til den generelle medfølelse og bevidsthed i mennesker. Det har jeg delt nogle glimt af engang imellem, men jeg kan mærke, at det rumsterer mere og mere i mig.


I forhold til det videnskabelige i dette, så er det bevist, at både mindfulness og medfølelse har en direkte indvirkning på vores fysiologi, og altså ændrer mennesker og vores helbred, når det praktiseres. Alt det vil jeg gerne dykke meget mere ned i. Og da det ligger meget naturligt for mig at dele ud og formidle, så er det også det, der kommer til at fylde på mine kanaler. I hvilken form ved jeg ikke helt endnu, men det skal nok komme.


Jeg har på ingen måde travlt med, at være på igen og skulle en hel masse, så der kan gå et godt stykke tid, før jeg er rigtig i gang igen. Jeg ville bare lige dele en slags nytårsopdatering, så I der har fulgt mig ved, hvad der rører sig.