En reel grøn landbrugsaftale lader vente på sig

Updated: Oct 6

Den nye landbrugsaftale er sort, men med et grønt initiativ fra folk, som jeg fuldt ud anerkender, har arbejdet hårdt for sagen. Det er ikke nemt med så sorte partier på Borgen.


Som Dansk Vegetarisk Forening skriver, så består det grønne i at:


Det fremgår af aftalen, at en omlægning til mere plantebaseret produktion er et centralt element i den grønne omstilling, som samtidig indebærer nye indtjenings- og jobmuligheder.

  • Der skal udarbejdes en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer med konkrete målsætninger for en række nøgleområder.

  • Der afsættes i alt 675 millioner kroner over 9 år til en ny fond for plantebaserede fødevarer, som skal støtte udvikling af afgrøder, produktudvikling, salgs- og eksportfremme, uddannelse og vidensformidling. Fra jord til bord.

  • Med i alt 580 millioner kroner fra EU’s landbrugsstøtte indføres et nyt tiltag, hvor landmænd, der dyrker planter til menneskeføde frem for foder til dyr, får et ekstra beløb.

  • Det skal fremover være muligt at søge investeringsstøtte til maskiner til f.eks. forarbejdning af planteproteiner (under et eksisterende program for miljøteknologi, finansieret af EU-midler).


Alt dette kan potentielt lede eksisterende og nye landmænd over i produktion af planter til mennesker frem for dyr. Dog er intet sikkert, og pengene er ikke store, når man sammenligner med, hvad der ellers gives af tilskud, som ikke er målrettet mod plantebaserede fødevarer til mennesker.



Frivillighed og særstatus

Landbrugserhvervet fungerer ikke som andre erhverv i vores samfund, men har en særstatus, som går imod alt demokrati og rimelighed, da erhvervet helt faktuelt er den største forurener og naturødelægger i landet.


Landbrugsaftalen er baseret på frivillighed. Al erfaring viser dog, at frivillighed aldrig har resulteret i reducering af hverken klimagasser eller miljøødelæggelse - og der har ellers været mange frivilligaftaler i tidens løb.


Desuden skal der kompenseres til landmændene, hvis det viser sig, at frivillighed ikke virker, og myndighederne alligevel skal tvinge noget igennem. I alle andre erhverv skal forureneren betale, men de normale samfundsregler gælder som sagt ikke i landbruget.


Målet med landbrugsaftalen er at reducere med 8 millioner tons klimagasser, men aftalen sikrer reelt kun 1,9 millioner tons - af frivillighedens vej, som vi af erfaring ved, ikke virker. Resten lader man komme an på ikke-opfundet teknologi, og er dermed lige så usikkert, hvis ikke mere.



Klima, miljø og natur er afhængigt af stop for produktionen af dyr

Det er produktionen af dyr, som er det allerstørste problem, men intet gøres for at adressere denne del af produktionen.


Det danske landbrug står i dag for 35% af Danmarks samlede årlige udledning af drivhusgasser, når den årlige omsætning af kulstof i jordbunden medregnes (LULUCF; Land Use, Land-use Change and Forestry). Ifølge Klimarådet kan den helt overvejende del af udledningerne fra dansk landbrug henføres til den animalske produktion. (1) Import af soja-foder fra primært Sydamerika tælles pt. ikke med i landbrugets klimaregnskab, men svarer til 6,2 mio. tons CO2-ækvivalenter, som burde tælles med. Dette svarer til udledningen fra 1,8 mio. danske personbiler og mere end 80% af den samlede årlige udledning fra biltrafikken. Det får landbrugets samlede årlige udledning af CO2- ækvivalenter op på i alt 23,3 mio. ton. (2,3,4,5).


Bortfalder den konventionelle husdyrproduktion og dens voldsomme udledning af metan, lattergas og CO2, vil det nationale udslip kunne antages at blive reduceret med mere end 25%, hvilket vil være et afgørende og nødvendigt bidrag til at indfri den nationale målsætning. (6,7) Et hovedargument imod reduktion af den konventionelle husdyrproduktion er, at produktionen vil flytte ud af Danmark (lækage). Klimarådet konkluderer dog, at kun godt 25% af reduktionen vil modvirkes af udflyttet produktion, hvis andre lande lever op til Parisaftalen på klimaområdet. (8,9)


Når der samtidig med lukningen af den konventionelle husdyrproduktion frigøres store jordarealer vil det konstante fald i de dyrkede arealers kulstofindhold (udpining af jord) ophøre. Nye naturområder og skove vil kunne lagre CO2 i forbindelse med den naturlige opbygning af biomasse (permanent plantemateriale). (10) Udtagningen af de nuværende opdyrkede lavbundsjorde (170.000 ha), med disses særligt store udledninger af CO2 samt en stigning i skovarealet vil spille en vigtig rolle i indsatsen for klimaet. Den nye landbrugsaftale har en ambition om at udtage 100.000 ha, men reelt afsættes der kun midler til udtagning af 22.000 ha lavbundsjorder og randarealer og til ekstensivering af jorder mhp. senere udtagning. Igen kan vi ikke regne med, hvad der reelt kommer til at blive realiseret.


Etablering af nye bæredygtige planteproduktioner baseret på regenerativt landbrug, permakultur mm. og udlægning af arealer til natur og skov modvirker problematikker i forbindelse med hedebølger eller kraftig nedbør og skybrudshændelser. Landskabet bliver dermed mere robust over for klimaændringer. (11) Derfor er det afgørende, at der udtages fodermarker, som kan give reel plads til natur og nye former for naturvenligt landbrug, samt ikke mindst sammenhængende naturområder, som er afgørende for biodiversiteten.



Den konventionelle husdyrproduktion er i dag den mest miljøbelastende produktionssektor i Danmark og står bl.a. for hovedparten af de samlede udledninger af kvælstof, fosfor, tungmetaller, antibiotika, ammoniak og pesticider. 70% af kvælstofudledningen og 55% af udledningen af fosfor er landbrugets bidrag. (12, 13,14,15,16) Når vi omlægger til bæredygtig, plantebaseret fødevareproduktion og dyrker et langt mindre areal, vil problematikkerne fra disse udledninger reduceres eller helt bortfalde.


Landbrugsaftalens målsætning på nedbringelse af kvælstof med 10.800 er ikke nok til at opfylde vandrammedirektivet i 2027. (26)


Lige nu er Danmark bundskrabere i EU, når det kommer til natur og naturbeskyttelse. (17)

Produktionen af foderafgrøder beslaglægger i dag 80% af de danske marker og dækker over 48% af Danmarks samlede overflade. (12)


Det største problem for den danske natur og biodiversitet - og hovedårsagen til at den forsvinder - er ifølge alle eksperter pladsmangel og manglende fysisk sammenhæng. Dette problem kan løses, hvis den konventionelle husdyrproduktion med dens tilhørende foderafgrøde-produktion nedlægges og dermed giver plads til flere naturområder. (18) Danmarks store produktion af husdyr betyder, at vi importerer 1,7 millioner tons soja om året, primært fra lande i Sydamerika. Vi har derfor et ansvar for rydning af naturområder på dette kontinent. Vi kan simpelthen ikke moralsk forsvare at medvirke til overudnyttelse af andre landes natur med de konsekvenser som det har for natur, dyr og mennesker.


Fremtidens fødevareforsyning

Ved produktion af kød og mejeriprodukter går hhv. 40%, 50%, 75%, 90% og 96% (æg, kylling, mælkeprodukter, gris og ko) af kalorierne og proteinerne tabt i forhold til en plantebaseret produktion. Derfor kan der dyrkes flere fødevarer på et langt mindre areal, når husdyrproduktionen omlægges til planteproduktion. (19,20)


Ved en 100% plantebaseret produktion kan vi brødføde 49 millioner mennesker frem for de 15 millioner mennesker, som vi producerer til i dag - hvis vi bruger det samme landbrugsareal. (se billede).


Studier viser, at ved en mere naturvenlig landbrugsproduktion, hvor brug af gylle minimeres og kunstgødning udgår, og i stedet erstattes af andre tiltag, herunder brug af plantegødning, produceres den samme mængde fødevarer eller endda mere på samme areal som ved konventionel produktion. (21,22,23)


Studier viser også, at en mere naturvenlig produktion kan give øget pollenspredning, bedre modstandskraft mod skadedyr og sygdomme, en mere frugtbar jord, bedre vandbalance og kulstoflagring samt et forhøjet indhold af næringsstoffer. (24,25)



Dyrene lider

Et helt argument i sig selv er, at den måde vi avler, indespærrer og dræber dyr på i dag, er ren dyremishandling.


Dyrevelfærdsloven gælder ikke i landbruget, da bekendtgørelser under loven lovliggør forhold for dyrene, som vi aldrig ville udsætte andre dyr for.


Havde vi som befolkning haft et valg om, om vi i Danmark skulle avle over 200 millioner dyr om året og indespærre dem i betonhaller i fremavlede kroppe, som i sig selv er til gene for dyrene, så havde vi aldrig svaret ja. For vi ved godt, at det ikke er i orden.


Det er en unødvendig og absurd behandling af andre dyr.



Kort sagt, så er det en ommer

Jeg stoler ikke på at den nuværende sammensætning i vores folketing, kan lave reelt grøn politik sammen.


Derfor skal vi fortsætte presset og oplysningen om landbrugets konsekvenser for dyr, natur, klima, miljø, økonomi og mennesker.


Dermed kan vi håbe på en bedre sammensætning af politikere i 2023 og få en bedre landbrugsaftale igennem der.


Kilder:


1.

Dansk landbrugs drivhusgasudledning og produktion (se ‘notat til dansk landbrug’). Klimarådet https://klimaraadet.dk/da/analyser/effektive-veje-til-drivhusgasreduktion-i-landbruget.

2.

2020 Basisfremskrivning. Klima- og energifremskrivning frem til 2030 under fravær af nye tiltag. Energistyrelsen https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/bf20_final.pdf.

3.

Dansk importfoder udleder lige så meget CO2 som 1,8 millioner biler. Ingeniøren https://ing.dk/artikel/dansk-importfoder-udleder-lige-saa-meget-co2-som-18-millioner-biler-165881.

4.

Dansk import af afskovningsfri soja fra Sydamerika. IFRO Københavns Universitet https://ifro.ku.dk/english/staff/?pure=en%2Fpublications%2Fdansk-import-af-afskovningsfri-soja-fra-sydamerika(fce98493-a925-4d80-bfd1-821b913e50d9). html.

5.

DENMARK’S NATIONAL INVENTORY REPORT 2020 - Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy. European Environment Agency - http://cdr.eionet.europa.eu/ http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/ Submission_UNFCCC/colxtiv9g/envxtiwsw/Denmarks_National_Inventory_Report_2020.pdf (2020).

6.

Hvordan indfris 70%-målet i 2030? – Greenpeace-indspil til regeringen. Greenpeace https://www.greenpeace.org/static/planet4-denmark-stateless/2020/11/f33d6265-greenpeace-indspil-s%C3%A5dan-indfries-70- procentsm%C3%A5let-i-2030.pdf .

7.

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror. NOAH https://noah.dk/sites/default/files/2017-04/Landbrugets%20klimabelastning_0.pdf

8.

Fra foder til føde. Rådet for Grøn Omstilling https://rgo.dk/wp-content/uploads/fra-foder-til-foede.pdf.

9.

Dokumentationsnotat CO2e-lækage og dansk klimapolitik. Det Økonomiske Råd https://dors.dk/files/media/rapporter/2019/m19/Kapitel_2/m19_kap_ii_dokumentationsnotat_co2e_laekage_og_dansk_klimapolitik.pdf.

10.

Foredrag ved professor Jørgen Eivind Olesen. Miljøstyrensen - iClimate Interdiciplinary Centre for Climate Change - Århus Universitet https://mst.dk/media/185368/1_gudp_klima_joergen-e-olesen_au.pdf.

11.

Agroforestry and tenure - FN-rapport om klimastærke landbrug. FAO.org http://www.fao.org/3/CA4662en/CA4662en.pdf.

12.

Sådan Ligger Landet. Danmarks Naturfredningsforening https://www.dn.dk/om-os/publikationer/sadan-ligger-landet/.

13.

NOVANA Vandløb 2018. Århus Universitet - Nationalt Center for Miljø og Energi https://dce2.au.dk/pub/SR353.pdf (2018) .

14.

Markager, S. En Storm i et Glas Vand og det reelle problem. Ingeniøren - Watertech https://pro.ing.dk/watertech/artikel/en-storm-i-et-glas-spildevand-og-det-reelle-problem-8144 (2020) .

15.

FOSFORKORTLÆGNING AF DYRKNINGSJORD OG VANDOMRÅDER I DANMARK. AARHUS UNIVERSITET – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI https://dce2.au.dk/pub/SR397.pdf (2020).

16.

Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer. Århus Universitet - Nationalt Center for Miljø og Energi https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Havstrateginotater/2-8_MSFD_notat_tilfoersel_NPO.pdf (2012)

17.

State of nature in the EU. European Environment Agency (EEA) https://www.eea.europa.eu/publications/state-of-nature-in-the-eu-2020

18.

http://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2020/06/Genopretning_ekspertudtalelse_22-Juni-2.pdf

19.

Hayek, M. N., Harwatt, H., Ripple, W. J. & Mueller, N. D. The carbon opportunity cost of animal-sourced food production on land. Nature Sustainability (2020) doi:10.1038/s41893-020-00603-4.

20.

Avoiding meat and dairy is single biggest way to reduce your impact on earth. The Guardian (Links til forskning i artiklen) https://www.theguardian.com/environment/2018/may/31/avoiding-meat-and-dairy-is-single-biggest-way-to-reduce-your-impact-onearth

21.

Dansk Landbrug. Den Store Danske https://denstoredanske.lex.dk/Dansk_landbrug.

22.

LaCanne, C. E. & Lundgren, J. G. Regenerative agriculture: merging farming and natural resource conservation profitably. PeerJ 6, e4428 (2018).

23.

The Marin Carbon Project. Marin Carbon Project https://www.marincarbonproject.org/about

24.

Intensiv grøntsagsproduktion på plantebaseret gødning. ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer https://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/intensiv-groentsagsproduktion-paa-plantebaseret-goedning/

25.

Tusindvis af studier slår fast: Marken kan dyrkes mere naturvenligt, uden at det koster udbytte. https://nyheder.okologi.dk/ https://nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/landbrug-kan-dyrkes-mere-naturvenligt-uden-at-det-koster-i-udbytter

26.

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/okt/iltsvind-paa-en-kedelig-tredjeplads/

0 comments

Related Posts

See All