top of page

Elefanten Happy er, ifølge retten i New York, ikke en person

Opdateret: 24. dec. 2022


Happy har været indespærret i Bronx Zoo i 40 år. En gruppe af dyrefortalere rejste en sag for Happy, fordi de mente, at hun blev ulovligt tilbageholdt. De ønskede, at hun fik lov at flytte til et reelt fristed for dyr. Årsagen er, at elefanter har personlighed og selvbevidsthed, og derfor bør have minimumsrettigheder i stil med mennesker.


Det var en lidt for spændende dag, da retten i New York for første gang skulle tage stilling til, om et ikke-menneskeligt dyr skal have helt basale rettigheder over egen krop og autonomi.


På dagen sagde dommer Rowan D. Wilson, at retten havde en pligt "til at anerkende Happys ret til at anmode om sin frihed, ikke kun fordi hun er et vildt dyr, der ikke er beregnet til at blive buret inde og udstillet, men fordi de rettigheder, vi overdrager andre, definerer, hvem vi er som samfund."


Dommer Jenny Rivera skrev i en separat dissens, at Happy blev "holdt i et miljø, der er unaturligt for hende, og som ikke tillader hende at leve sit liv, som det var meningen, hun skulle: som en selvbestemmende, autonom elefant i vild natur."


På trods af disse udtalelser fra dommeren, så blev dommen dog ikke i Happy's favør.


Juryen stemte 5 mod 2 og afviste dermed, at Happy blev ulovligt tilbageholdt i zoologisk have, og skulle overføres til et mere naturligt miljø. Tvisten handlede om, hvorvidt det juridiske princip for 'habeas corpus' - som mennesker kan bruge for at beskytte deres kropslige frihed og for at bestride ulovlig indespærring - skulle udvides til autonome, kognitivt komplekse dyr som elefanter.


"Selvom ingen bestrider elefanternes imponerende evner, afviser vi argumenterne om, at Happy's fortalere er berettiget til at bruge 'habeas corpus' på Happys vegne," skrev Janet DiFiore, overdommeren. "Habeas corpus er et proceduremiddel beregnet til at sikre frihedsrettighederne for mennesker, der er ulovligt fastholdt, ikke for ikke-menneskelige dyr."


"Hun er en deprimeret, forskruet elefant"

En af de personer, der har talt op for Happy, er Steven Wise. Han er stifter af Nonhuman Rights Project (NhRP), som er en dyrerettighedsorganisation, der arbejder for dyrs juridiske rettigheder i USA. I tirsdags sagde de, i forbindelse med sagen, om dem selv, at de arbejder for: "...en fremtid, hvor elefanter ikke længere lider, som Happy gør, og hvor ikke-menneskelige rettigheder beskyttes ved siden af menneskerettigheder."


Gruppen havde søgt at få Happy flyttet fra Bronx Zoo, som den kalder et "fængsel" for hende, til et af to store elefantreservater, som gruppen beskriver som mere naturlige omgivelser, der vil gøre Happys liv bedre.


"Hun er en deprimeret, forskruet elefant," sagde Steven Wise i et interview, før kendelsen blev offentliggjort.


Det er Bronx Zoo dog ikke enig i. Den zoologiske have bliver styret af Wildlife Conservation Society (WCS), som selv har udtalt sig om Happy via advokat Kennet Manning:


Hun bliver "passet godt på af fagfolk med årtiers erfaring, og som hun er stærkt knyttet til," sagde de i en erklæring før dommen faldt, og tilføjede, at de mener, at sagen er "åbenbar udnyttelse." Det skal forstås på den måde, at hvis Happy og NhRP skulle vinde, så ville det betyde at:


"alle dyr i enhver moderne zoologisk have i dette land skulle befries eller overføres til en facilitet, som NhRP har valgt".


Blev fanget som unge og sendt til USA

Happy blev født i Thailand under Vietnamkrigen. Hun var stadig en baby med pjusket hår, da hun blev fanget af mennesker, låst inde i et bur og fløjet over stillehavet til USA sammen med 6 andre små elefanter. Hun tilbragte sine tidligste år i Florida og Californien, hvor de 7 små elefanter blev opkaldt efter ' de 7 små dværge'. I 1977, da hun var 5 eller 6 år gammel, blev hun sammen med 'Grumpy' (aka Gnavpot) fragtet til New York og Bronx Zoo. I naturen, knap fravænnet, ville hun have boet sammen med sin familie – sine søstre, sine kusiner, sine tanter og sin mor. De ville røre ved hinanden ved at nusse og gnide sig op ad hinanden. De ville have hinandens lugt og kommunikere hele tiden. Men i New York skulle hun udføre cirkus-tricks for gæsterne i zoo.


I 2002 aflivede Bronx Zoo Grumpy, efter at hun blev angrebet af to andre elefanter. Zoo adskilte Happy fra disse to andre og introducerede en yngre hun-asiatisk elefant ved navn Sammie, så Happy havde en følgesvend.


I 2005 aflivede Bronx Zoo Sammie pga. nyresvigt. Kort efter annoncerede zoologisk have, at den ville afslutte sit elefantprogram, når en eller flere af elefanterne var døde: "Det ville være umenneskeligt at opretholde en udstilling med en enkelt elefant.", har zooen udtalt.


Fra 2006 til i dag har Happy gået alene i en roterende del af den 1,15 hektar store udstilling.


Zoo-direktør Jim Breheny forsikrer dog om, at Happy er tilstrækkeligt glad, hvor hun er. Breheny erkender, at Happy "ikke deler det samme fysiske rum med vores to andre elefanter, fordi de ikke kommer overens, [men] hun er i taktil og auditiv kontakt med dem." Det er uklart, hvad Breheny mener med taktil kontakt. Han insisterer på, at den zoologiske have prioriterer Happys bedste interesser, og har sat spørgsmålstegn ved elefantreservaternes evne til at yde langtidspleje til elefanter som Happy sammenlignet med, hvad zoologiske haver kan tilbyde.


Det er dog værd at vide, at Happy, Ifølge The New York Post, tilbringer det meste af sin tid indendørs i et stort opdrætsanlæg fyldt med elefantbure, som er omkring dobbelt så lange som dyrenes kroppe. Disse bure ser offentligheden dog aldrig.


I november 2018 døde Maxine. Siden da har både Patty og Happy været alene i hver deres indelukke. I januar 2019 annoncerede IDA, at Bronx Zoo var #1 på sin 2018-liste over de 10 værste zoologiske haver for elefanter i verden.


Happys sag går i gang

I februar 2018 indgiver NhRP en begæring om en almindelig lovlig stævning af habeas corpus i New Yorks højesteret, Orleans County, med krav om anerkendelse af Happys juridiske personlighed og grundlæggende ret til kropslig frihed og hendes løsladelse til et elefantreservat. I en supplerende erklæring skriver elefanteksperten Joyce Poole:


"Elefanter er aktive mere end 20 timer hver dag, og bevæger sig mange kilometer på tværs af landskaber for at finde ressourcer til at vedligeholde deres store kroppe, for at forbinde sig med venner og for at søge efter kammerater. Elefanter har udviklet sig til at bevæge sig. At holde dem fanget og indespærret forhindrer dem i at engagere sig i normal, autonom adfærd og kan resultere i udvikling af gigt, slidgigt, osteomyelitis, kedsomhed og stereotyp adfærd. Holdt i isolation bliver elefanter kede af det, deprimerede, aggressive, katatoniske og trives ikke. Menneskelige plejere er ingen erstatning for de talrige komplekse sociale relationer og de rige gestus- og vokalkommunikationsudvekslinger, der finder sted mellem fritlevende elefanter."


I 2020 deler NhRP nyheden om, at to jurister med speciale i habeas corpus og tolv filosoffer med ekspertise inden for dyreetik, dyrepolitisk teori, filosofien om dyrs kognition og adfærd og biologi har indsendt en 'amici curiae briefs' til støtte for Happys juridiske personskab og ret til frihed.


Juristerne Justin Marceau (Brooks Institute Research Scholar ved University of Denver, Sturm College of Law) og Samuel Wiseman (professor i jura ved Penn State Law i University Park) skrev:


"En af de største skavanker i vores retssystem er den uretmæssige tilbageholdelse af personer. The Writ of Habeas Corpus er et af de tilgængelige værktøjer til at rette op på uretfærdighederne ved at kræve, at en persons fangevogtere skal retfærdiggøre personens fængsling for domstolene. Mens stævningen har givet et proceduremæssigt redskab til at retfærdiggøre tusindvis af menneskers ret til ikke at blive tilbageholdt uretmæssigt, argumenterer vi for, at tiden er inde til at overveje anvendelse på andre kognitivt komplekse væsener, som er uretmæssigt tilbageholdt. De ikke-mennesker, der er tale om, er utvivlsomt uskyldige. Deres indespærring, i det mindste i nogle tilfælde, er enestående fordærvet – og deres sansning og kognitive funktion, og den kognitive skade som følge af denne fængsling, svarer til menneskers."


De 12 andre eksperter, hvis navne kan findes her, skrev:


"Vi afviser vilkårlige sondringer, der nægter tilstrækkelig beskyttelse til andre dyr, som med mennesker deler relevant lignende sårbarhed over for skader og relevante lignende interesser i at undgå sådanne skader. Vi sender denne brief for at bekræfte vores fælles interesse i at sikre en mere retfærdig sameksistens med andre dyr, der lever i vores samfund. Vi opfordrer på det kraftigste denne domstol til, i overensstemmelse med de bedste filosofiske standarder for rationel dømmekraft og etiske standarder for retfærdighed, at anerkende, at Happy, som en ikke-menneskelig person, bør løslades fra sin nuværende indespærring og overføres til et passende elefantreservat i henhold til habeas corpus."


Til det svarede Bronx Zoo, at de passer godt på Happy og taget hendes alder i betragtning, er de sikre på, at det kan skade hende med en større flytning til et nyt sted, da de oplever, at hun selv ved mindre skift i dag, viser uro.


Herunder kan det ses, når NhRP for første gang, skal argumentere for Happy foran et panel med 5 dommere. Fra New York d. 19 november 2020.



NhRP meddeler også, at fem katolske teologer har indsendt en amici curiae brief til retten for at støtte Happys sag. Med udgangspunkt i deres ekspertise inden for katolsk moralteologi, etik, dyreetik, videnskab og bioetik, opfordrer deres brev indtrængende New Yorks højeste domstol til at acceptere NhRP's appel og hævder, at:


"Det er ikke for os mennesker at begrænse Happy eller bruge og udstille hende i en zoologisk have (selv i et forsøg på at skabe noget godt), men snarere er Happy en bestemt slags skabning, som Gud fik til at blomstre på en bestemt måde - en måde nogle akademikere omtaler som en "telos". Som vi forklarer [i dette brief], tror vi, at Happy ikke kan blomstre som denne slags væsen, mens hun er fanget i Bronx Zoo, og at hun ville være væsentligt bedre i stand til [at] blive den slags væsen, Gud gjorde hende til at være, i et fristed … Ikke-menneskelige dyr tilhører Gud, ikke os. De er Guds skabninger, ikke vores."


For cirka 6 måneder siden fik retten i New York oveni et amici curiae brief fra en gruppe af 50 professorer med ekspertise inde for dyreret. De ønsker at


"sikre, at dyrelovgivningen udvikler sig i overensstemmelse med rationelle principper for retfærdighed, der er i overensstemmelse med vores retssystems forpligtelse til lighed og frihed,"

Happys sag, skriver de, rejser nye juridiske spørgsmål af offentlig betydning - specifikt, "om vores retssystem skal betragte ikke-menneskelige dyr som juridiske personer med legitime krav på retfærdighed eller i stedet for som ejendom, der mangler håndhævelige juridiske rettigheder." Disse spørgsmål er "i det filosofiske centrum af det voksende område inden for dyrelovgivning", mens "folkelig interesse for dyreretssager afslører et stærkt offentligt engagement i de juridiske og filosofiske spørgsmål, som rejses af vores juridiske forhold til dyr."


Referatet kritiserer også de alvorlige uoverensstemmelser i appelafgørelserne i NhRP's chimpanserettighedssager, som fejlagtigt nægtede NhRP's klienter den juridiske ret til frihed med den begrundelse, at de ikke kan bære pligter og ansvar.


Bevidsthed, tanker, følelser og personlighed

I løbet af sagen og i de mange papirer og skrivelser, som er indgivet i sagen, er der argumenteret for Happy og hendes evne til at være selvbevidst. Hun har fx bestået 'spejltesten', som er en typisk måde at undersøge, om nogen kan genkende dem selv. Kan vedkommende fx regne ud at den streg, der er tegnet i panden på vedkommende i spejlet, faktisk er en streg på ens egen pande.


Især i de senere år har forskning i dyrs kognition og evner, virkelig taget fart. Og jo mere vi ved, jo større et ansvar har vi for, at agere i forhold til viden, mener dyreretsforkæmpere.


Ser man på forskningen i forhold til pattedyr generelt, så vides det, at de kan føle både fysisk og psykisk, og har en lang række forskellige følelser ligesom os. Flere forskellige pattedyr har bestået spejltesten, og dyr gør sig overvejelser, og har en form for tankevirksomhed og bevidsthed om sig selv og andre.


“Psykologer antager ofte, at der er en særlig kognitiv evne – en psykologisk hemmelig ingrediens – der gør mennesker anderledes end andre dyr. Listen over årsager er lang: brug af værktøjer, kulturel transmission, evnen til at forestille sig fremtiden eller forstå andre sind, og så videre. Men alle disse evner dukker op i andre arter, i mindst en eller anden form,” skriver The Atlantic i en længere artikel, som gennemgår forskningen om dyr og vores perspektiv på dem.


Man har ment, at bevidsthed var afhængigt af en bestemt type hjerne, men forskning i krager viser, at dette ikke er tilfældet. Subjektive oplevelser er ikke eksklusive for primaters hjerner, og pattedyrshjernens komplekse lagdeling er ikke et krav for bevidsthed. De sidste fælles forfædre til mennesker og krager levede for 320 millioner år siden, og forskeren bag denne undersøgelse udtaler at: "det er muligt, at perceptionsbevidstheden opstod dengang, og er gået i arv lige siden. Under alle omstændigheder kan evnen til bevidst oplevelse realiseres i forskelligt strukturerede hjerner og uafhængigt af hjernebarken."


Men hvad med personligheden? Happys sag tog udgangspunkt i, at hun er en person. Men hvad vil det sige?


Biolog John A. Shivik skriver i en artikel, hvor han gennemgår den forskning og viden, der er om dyr siden Darwin, at: "En ny tidsalder for biologi er begyndt. Studier af dyrs følelser, individualitet og personlighed tager fart" og "Forskere, der nu har lov til at bruge udtrykket "personlighed", når de studerer ikke-menneskelige dyr, bygger nye teorier omkring deres observationer og beskrivelser. Adfærd, som det viser sig, er lige så vigtig som fysiologi for individer og arter, der konkurrerer eller samarbejder, overlever eller dør og i sidste ende udvikler sig i en verden i konstant forandring."


Herunder i videoen ses det, hvordan forskellige arter af dyr viser empati, og handler på den empati for at hjælpe deres artsfæller. Empati kræver, at man ved, at man selv er et subjekt, men at andre også er, og at andre kan have en anden oplevelse eller problem end en selv, og at man kan tænke sig frem til, hvordan man hjælper den anden i dens unikke situation.


Også reptiler, fisk, krebsdyr og blæksprutter er nu anerkendt som følende og bevidste. Marc Bekoff, emeritus professor fra University of Colorado, Boulder har skrevet en grundig artikel, hvor han gennemgår den videnskab, der ligger til bunds for at påstå, at dyr er bevidste, følende og tænkende væsener. Artiklen er fra 2013, så det er værd at bemærke, at hans artikel siden da, kun er blevet mere bekræftet.


I indien har man anerkendt delfiner som ikke-menneskelige personer, og af det følger, at de har rettigheder derefter. Men både elefanter, grise, delfiner og primater har gennem flere år imponeret forskere i forskellige forsøg. Selv fisk har vist individuel personlighed.


På den baggrund er det værd at huske, at Kenneth Manning - advokaten for Bronx Zoo sagde, at hvis Happy og NhRP skulle vinde deres sag, så ville det betyde at:


"...alle dyr i enhver moderne zoologisk have i dette land skulle befries...".

Flere sager

Der har allerede været flere lignende sager i USA, og selv i Danmark bliver der undervist i Animal Law på Århus Universitet. Så det er hverken første eller sidste gang, at der bliver rejst sager på dyrs vegne og stillet spørgsmålstegn til, om dyr skal fortsætte med at blive set som ejendom eller som de levende væsener, de er.