Dyremishandling har ingen konsekvens. Det er nemlig indlejret i vores samfund og måde at se dyr på.

Dyrs rettigheder i vores juridiske system er nærmest ikke-eksisterende, og det er på trods af Dyrevelfærdsloven.


Fordi vi anser dyrene for at være ejendom, som fx en bil der skal passes, så har dyrene reelt ikke nogen rettigheder, som beskytter dem tilstrækkeligt mod misrøgt, udnyttelse, indespærring og drab.


Det er dybt indlejret i os

i 12.000 år har vi formet et syn på de andre dyr, som degraderer dem til "mindre værd" end os mennesker, som udnytter og bruger alt omkring os uden en tanke for, hvordan det påvirker de andre dyr.


”When thousands of such individual acts of discrimination are aggregated over days, weeks, years, decades, and centuries, they contribute to the clear and salient differences in the power between social groups.” (Sidanius & Pratto, 1999, s. 41)

Juristen Francione (1995) har kritiseret, at ikke-menneskelige dyrs juridiske status som ejendom udgør en fundamental institutionel diskrimination, som medfører en favorisering af menneskers interesser i enhver juridisk beslutning, der involverer ikke-menneskelige dyr. Sociologerne Cole & Stewart (2014) har analyseret socialisering af menneske-andre-dyr-relationer i vestlige skoler og konkluderet at:


”Education practices and discourses as a whole serve to objectify the nonhuman animals represented, by identifying animals as little more than machines for the generation of ’useful’ body parts (whether food or experimental tools).”

Hele vores samfund og dets strukturerer forstærker speciesismen, og det er derfor indlært gennem vores miljø at diskriminere mellem mennesker og ikke-mennesker.


Man har da også fundet i studier (Wilks et al. (2020)), at 5-9 årige børn i væsentligt lavere grad end voksne prioriterer mennesker over andre dyr, når begge aldersgrupper præsenteres for samme moralske dilemmaer. Ifølge forskerne indikerer empirien, at stærke speciesistiske opfattelser ”(…) appears late in development and is likely socially acquired.” (s. 27).


Når vi kommer til verden, har vi altså en naturlig empati og omsorg for dyrene. Små børn vil hellere bide i et æble end i en kanin, hvis de blev sat i samme rum - og barnet vil med stor sandsynlighed også gerne dele sit æble med kaninen.



Hjælper Dyrevelfærdsloven ikke dyrene?

Nej, det gør den reelt ikke, og den diskriminerer også på det groveste mellem dyrene.


De første 3 paragraffer lyder rigtig gode:


§ 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.


§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.


§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.


Ovenstående paragraffer skal altså være udgangspunkt for dyrs rettigheder i Danmark. Når man læser disse tre punkter, så virker det absurd, når man ser på, hvad det faktisk er, vi udsætter dyrene for i det danske dyrelandbrug. Det må absolut være en 'væsentlig ulempe' og alt andet end 'omsorgsfuldt' at blive holdt inde i lukkede betonhaller tildelt meget lidt areal pr. dyr og dermed ingen reel mulighed for at udleve sin natur og have gode frie oplevelser, for til sidst i en meget ung alder at blive kørt til slagtning.


Endnu mere absurd bliver det, når vi læser videre til paragraf 4:


§ 4. Det er forbudt at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr.

Stk. 2. Forbuddet omfatter ikke handlinger, som udføres af veterinærmedicinske eller zootekniske årsager, herunder i forbindelse med avl og reproduktion eller dyreforsøg, eller af andre lignende berettigede grunde.


Hver dag udsættes tyre og orner for 'sædtapning', hvor mennesker fx oplæres i at onanere på ornerne, for at samle deres sæd. Ligeså har vi 'tyresæds-fabrikker', hvor de færreste har adgang til at kikke ind. Hver dag insemineres køer og søer, hvor de holdes fast, så et plastikrør med sæd kan levere sæden inde i dem.



Når loven overtrædes

De lovlige bestemmelser som gør den industrielle dyremishandling lovlig, er slemme nok i sig selv, men når loven så overtrædes og mishandlingen dermed går over den lovlige grænse, så er der heller ingen reel retfærdighed for dyrene.


Engang imellem er der en samvittighedsfuld dyrlæge, som anmelder landmænd for overtrædelser.


TV Midtvest kalder 40.000 kr. i bøde for dyremishandling af flere dyr for "en stor bøde". På samme tid så er der fri mulighed for, at manden kan fortsætte med at have dyr.

https://www.tvmidtvest.dk/morso/landmand-far-stor-bode-overtradte-dyrevaernsloven


En landmand har før overtrådt Dyreværnsloven, men fortsatte alligevel dyremishandlingen. Denne gang må han så ikke have med dyr at gøre i 2 år. Men hvorfor er der ingen fængsel for volden, og hvorfor må han overhovedet vende tilbage til et arbejde, hvor han flere gange har bevist, at han ikke kan overholde loven?

https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/160321pmretssag/2021/03/16


Her har vi så en meget grov sag, hvor dommen lød, at anklagede ikke må have med dyr at gøre i 5 år. Hvor for er der ingen fængsel, og hvorfor må manden stadig arbejde med dyr, når han med alt tydelighed har bevist, at han ingen empati eller omsorg ejer overfor dyrene? https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/dybt-tragisk-sag-landmand-doemt-grov-vanroegt-af-grise-gennem-flere-aar


Politikommissær Jørn Kresten Nielsen oplyser, at der i sagen bliver tale om en bødestraf og ikke en rettighedsfrakendelse til landmanden.

"Det er altid alvorligt med overtrædelser af dyreværnsloven. Men vi oplever en del sager, som er betydeligt værre end den her sag," siger politikommissær Jørn Kresten Nielsen.


Der burde på ingen måde være et 'men' efter første sætning. I sagen er der tale om grove overtrædelser, men på trods af det, så kan landmanden fortsætte med at arbejde med dyr.

https://fodevarewatch.dk/Landbrug_Fiskeri/article10612472.ece


Igen har vi 40.000 kr. for dyremishandling: https://www.tv2fyn.dk/langeland/stor-bode-til-landmand-pa-langeland


"Grisen klemmer sig længere og længere ind i foldens hjørne. Imens forsøger en dyrlæge at få den til at rejse sig op, og grisen hyler, da det endelig lykkes den at komme på benene."


"Trods adskillige påbud og advarsler undlod landmanden gennem et år at give sine dyr tilstrækkelig pasning og pleje.


Blandt andet havde grisene ikke konstant adgang til vand, som ellers er et krav. Imens haltede nogle af dem rundt, uden at de blev tilset af en dyrlæge. Og én gris levede med et hævet og trykket skulderparti.


Samtidig var besætningen af kvæg magre, fordi de ikke fik nok at spise. Og en ældre hunkat var i en årrække gået rundt med et punkteret og forrådnet øje og hudbetændelse i ryggen. Sidstnævnte vurderede retten til at være mishandling."


Kun 3 måneders fængsel og om 5 år kan han starte forfra: https://fagbladet3f.dk/artikel/landmand-idoemmes-faengsel-langvarig-vanroegt-af-dyr



Det er også værd at bemærke, at de så katten som "mishandling", men ikke de andre dyr som mishandlede. Et tydeligt billede af hvordan vi anser, at nogen dyr er mere berettiget til omsorg og beskyttelse end andre, på trods af at der fra et objektivt perspektiv, ikke er nogen forskel.


Det er umuligt at sikre 200 millioner dyr om året

Vi avler indespærrer og dræber et grotesk antal dyr om året i vores lille land, men påstår alligevel, at de alle oplever 'velfærd'. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Myndighederne har ingen reel mulighed for at tjekke forholdene for alle disse millioner af dyr - forhold som på trods af deres lovlighed er dybt kritisable og imod dyrenes 'fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov', som skrevet i §3 foroven.


Dog er det et meget snævert perspektiv at tale om dyrevelfærd

Velfærden som vi taler om, er altid holdt oppe imod, hvad der kan tjenes på dyrenes kroppe. Selve det syn på dyrene - at de er produkter, som kan udnyttes for profit og endda i en ekstrem fabriksindustri, er et fordrejet, problematisk og uetisk syn på bevidste væsener, som hver især har sin personlighed, og oplever følelser.


Det leder os tilbage til starten af indlægget her.


Der er noget helt grundlæggende i vores forhold til dyr, som vi er nødt til at tage en snak om - og handle på.


Den ide at dyrene ikke er til 'med os', men 'for os', er en dybt psykologisk indlejret antroparkialsk måde at se verden på.


anthroparchy:
A social system of attitudes, practices, and institutions through which the natural world is dominated to the benefit of humans.

Den måde at se verden på har ledt os på afveje, og er skyld i, at vi kollektivt nu er skyld i, at millioner af vores med-væsener lider og dør unødvendigt hver dag.


For det første skal vi sikre, at når loven overtrædes, så har dyrene deres egen anklager, som uafhængigt kører og taler deres sag direkte.


For det andet så skal der ikke være undtagelser i loven, som gør det lovligt, at begå seksuelle overgreb på dyrene, indespærre dem i tusindvis, begå diverse andre overgreb som brænding af horn, haleklip mv. og alle de andre ting, som foregår på daglig basis, som er til gene for dyrene.


For det tredje så skal vi igennem undervisning gøre op med den undertrykkende og diskriminerende måde, hvorpå vores syn på dyr fjerner børns naturlige empati og omsorg for dyrene.


- og den samme empati og medfølelse skal vi genskabe i os selv.


Videnskabelige kilder og en del inspiration til indlægget er fra Jakob Berg Bredahls bachelor.