Du ser en due, og du skader den ikke.

Somme tider, når nogen spørger: “Okay, fortæl mig hvorfor du er veganer”, så har jeg ikke altid meget at sige.


Veganisme er, hvad de fleste mennesker gør, når de ser et dyr - de skader dem ikke.


Du ser en due, og du skader den ikke. Du møder en hund, og du sparker den ikke. Det er grundtanken ikk’? Faktisk vores allesammens grundværdi.


Problemet er at vi, på trods af vores grundtanke om de andre dyr, alligevel har industrier, som profiterer enormt på dyrenes avl, indespærring og slagtning.


Så den primære forskel på mig som lever vegansk og en ikke-veganer, må være, hvordan vi bruger vores penge.


Det handler kort og godt om etik, hvad den grundlæggende rod til etik er, og hvorfor vi i det hele taget har etik. Fx forsøger vi ikke at undgå at skade sten, for vi ved godt, at sten ikke har et nervesystem eller hjerne, og dermed føler de ikke smerte. Vi ved til gengæld at dyr er bevidste, sansende og følende væsener, og derfor inkluderer vi dem i vores etiske overvejelser. Vi forsøger at undgå at skade dem - eller det burde vi i hvert fald.


For mig er veganisme en måde at være i verden på, hvor jeg forsøger at være så bevidst som muligt, om de fodspor jeg sætter i verden. Det lyder for nogen frelst, og det er også okay. Jeg påstår ikke at være perfekt - langt fra - jeg har dog forsøgt at gøre det til en vane at tænke over de konsekvenser, som det har, når jeg støtter industrier, som gør direkte skade på dyrene, og hvor det er fuldstændig unødvendigt.


For mig virker det simpelt og indlysende. Men for ikke-veganere virker det ofte slet ikke enkelt overhovedet.


Der kommer tusindvis af spørgsmål, som både handler om klima, miljø, ernæring, gødning på markerne, hvad så med alle dyrene, naturlighed, tradition, økonomi osv., osv. Ofte er folk nødt til at komme igennem dette skjold, før de kan se enkeltheden - at det udelukkende handler om, at vi så vidt praktisk muligt ikke skal skade, avle, indespærre og dræbe de andre dyr.


I dag ved jeg så meget, og har set så meget, at når der ligger en tilberedt kropsdel fra et dyr, så ser jeg liget af et individ, som har levet under frygtelige forhold. Et dyr med hjerte, hjerne, personlighed og bevidsthed. Alt det som vi i dag ved er et faktum om de andre dyr.


Jeg skulle dog selv igennem et skjold af argumenter, før jeg virkelig kunne se det. Dengang var det mit eget skjold - I dag håber jeg på, hver dag, at kunne inspirere andre igennem lidt af deres skjold.


0 comments

Related Posts

See All