Den nemmeste vej til indflydelse på FN's verdensmål

De fleste virksomheder og erhvervspersoner i dag har heldigvis fokus på FN's verdensmål. Det er en virkelig god udvikling.


Det kan dog være svært at vide, hvordan man rent praktisk skal arbejde målene ind i virksomheden og i dagligdagen. Det kræver tid at sætte sig ind i, ikke mindst, når man gerne vil gøre det så effektivt som muligt.


Der er faktisk en enkel måde at gå til det på, som har store positive konsekvenser for de fleste af verdensmålene.


I mit nye foredrag viser jeg, hvordan veganismen passer ind på de fleste af verdensmålene, og det vil jeg nu også dele i dette indlæg.


Der er 17 verdensmål. På billedet herunder kan det ses hvilke af målene, som veganismen har enten direkte eller indirekte indflydelse på.

Det er 10 ud af 17 verdensmål, som jeg fremhæver (dog vil jeg også kommentere på de to sidste til slut, og derfor er det reelt 12 ud af 17).


Verdensmål 2 - stop sult

Jeg vil her tage udgangspunkt i danske tal, da det er ret ligetil.


I Danmark producerer vi lige nu mad til 15 millioner mennesker. Det kræver over 60% af det danske areal. 80% af dette areal er til at fodre nogle af de 200 millioner dyr om året, som vi avler. Det er dog ikke nok foder, så det kræver endnu mere areal. Derfor har vi et område i Sydamerika på størrelse med Sjælland og øerne, hvor vi dyrker soja til vores landbrugsdyr. Vi importerer 1,7 millioner tons soja om året til disse dyr. Det kræver altså enorme resurser og plads at producere fødevarer fra dyr.


Hvis vi brugte alt denne plads til menneskeføde, så vil vi kunne producere mad til over 50 millioner mennesker.


Vi vil altså have mere plads og mere direkte mad til mennesker, hvis vi producerede plantemad frem for dyremad. Verdensmål 15 er også relevant her.


På verdensplan produceres der over 56 milliarder dyr om året, men vi er altså kun 7 milliarder mennesker.


40% af jordens landoverflade bruges til hele fødevaresystemet. 80% af denne plads bruges til produktion af dyr. Enten ved fodermarker eller græsning. Disse 80% producerer dog kun 18% af kalorierne.


Derfor er vegansk kost et godt valg til verdensmål 2.



Verdensmål 3 - sundhed og trivsel

Alle de største undersøgelser om sundhed og ernæring viser, at jo flere planter man spiser frem for animalske fødevarer, jo større er sandsynligheden for et længere liv uden diverse livsstilssygdomme.


Derfor er det ikke kun folks eget helbred, der trives, men også vores fælles udgifter til vores sundhedssystem:


I forbindelse med de nye klimakostråd kom der en undersøgelse fra Københavns Universitet. De konkluderede, at hvis vi alle i Danmark spiste efter disse kostråd, så kan vi spare 15 milliarder om året i sundhedsvæsenet. Plantekost forebygger nemlig hjertekarsygdomme, diabetes 2 og nogle former for cancer.


Udover det, så er WHO og FN enige om, at kødindustrien er en af de største trusler, når det kommer til pandemier:


Zoonoses on the rise
The WHO chief Director-General Tedros Adhanom Ghebreyesus pointed out that approximately 70 per cent of all emerging and re-emerging pathogens are zoonotic, jumping from animals to humans, warning that “we don’t know when the next threat – the next disease X – will emerge”. 
“We cannot protect human health without considering the impact of human activities that disrupt ecosystems, encroach on habitats, and further drive climate change”.
These activities include pollution, large-scale deforestation, intensified livestock production and the misuse of antibiotics, along with how the world produces, consumes and trades food.

Hvad betyder alt det for min virksomhed?

Det betyder, at dine medarbejdere er sundere, har mere energi og færre sygedage.


Mangler du at se succeshistorier fra folk, som ændrer deres kost, så er der masser at hente. Blandt andet på denne side.


Derfor er en god vegansk kost godt for verdensmål 3. Der er da også en del vækst i firmaer der arbejder med plantebaserede fødevarer.



Verdensmål 6 - Rent vand og sanitet

Vi ved, at verdens vandforsyning er noget, som vi skal passe på. Derfor er det vigtigt, at vi spiser plantebaseret.


Marker, hvor der dyrkes foder til landbrugsdyr, har brug for at blive vandet, og dyrene har brug for at drikke vand.


Spiser du 1 kg. oksekød, så forbruger du helt op til 15.000 liter rent vand.


Fra Waterfootprint.org:
From a freshwater resource perspective, it is more efficient to obtain calories, protein and fat through crop products than animal products.

Udover det, så oplever vores indre farvande iltsvind/miljøskader, som et direkte resultat af udledninger fra dyrelandbruget, hvor den klart største del af udledningerne er fra. (se kilde 32-35 i denne). Det er naturligvis ikke kun i Danmark, at dette problem er til stede. Man har store områder af 'ocean dead zones', hvor der ligger store dyrefabrikker.


Så plantebaseret kost er både godt for ferskvand, drikkevand og havene - og dermed verdensmål 6.



Verdensmål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst

Det kan være svært at finde medarbejdere til slagterier i dag.


Flere undersøgelser viser, at folk der arbejder på slagterier, oplever en del udfordringer med deres mentale helbred, da det kræver rigtig meget af ens psyke at dræbe andre dyr 8 timer om dagen. Der er forbindelser til både angst, depression, PTSD, vold mv.


Det samme, vil jeg argumentere for, kunne gøre sig gældende i dyrelandbruget generelt. Når man ser videoer og billeder fra danske staldbygninger, er det alt andet end et kønt syn. Dyr smurt ind i afføring, spærret inde på alt for lidt for plads, og som fjernes fra deres mødre før tid, får klippet haler, brændt horn mv., må have en lignende effekt på medarbejderne, som slagteriarbejderne har. Det må kræve en del af ens psyke fx at være på en arbejdsplads, hvor der er dyr med stereotypiske bevægelser og tydelig stress.


Der er utrolig mange muligheder i den plantebaserede bevægelse. Muligheder der kan skabe nye jobs, og have en kæmpe betydning for, hvordan man har det til daglig - hvor man kan føle, man gør en forskel for både klima, miljø og dyr.


Der er vækst og gode jobs i planter, og derfor er planter godt for verdensmål 8.



Verdensmål 9 - Industri, innovation og infrastruktur

Landbrugsindustrien er en stor industri, og den har betydning for alle mennesker og samfund i verden. Dyreindustrien er dog en resursekrævende, ineffektiv måde at dyrke mad på, da den har enorme omkostninger for både klima, miljø, bæredygtighed, vandforbrug, folkesundhed og dyr (både landbrugsdyr og vilde dyr).


Derfor er der enorme muligheder for at ændre denne industri markant, skabe nye grønne arbejdspladser og fx dyrke hamp, svampe eller andet i de allerede eksisterende bygninger, hvor der i dag er dyr. Planter kan både bruges til byggeri, tekstil og fødevarer, og derfor er der rig mulighed for at skabe efterspørgsel på nye grønne produkter.


Derfor er en plantebaseret fremtid god for verdensmål nr. 9.



Verdensmål 11 - bæredygtige byer og lokalsamfund

En plantebaseret by/virksomhed er en bæredygtig by/virksomhed - baseret på alle de tidligere verdensmål nævnt her.


Den største ting, som vi alle kan gøre tre gange om dagen, er at vælge et vegansk måltid, da vi her kan spare på både CO2 og resurser.


En bæredygtig by sætter det plantebaserede i front. Kommunerne sørger for plantebaserede offentlige måltider, og hjælper borgerne i gang med inspiration og praktisk hjælp, som gør det nemt. Private virksomheder kan hjælpe til med at sørge for klimavenlig mad på arbejdspladsen, og generelt have en opmærksomhed på, hvilke produkter der indkøbes i virksomheden.


Oveni, så vil natur, miljø og mennesker kunne trives godt uden ammoniak, gylle, store lastbiler med hundredevis af dyr, og andre gener, som produktionen fører med sig.


Verdensmål nr. 15 er også relevant her.



Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion

Vi ved alle, at det mest ansvarlige i forhold til planeten og de kriser vi står i, er at forbruge så lidt som muligt af jordens resurser.


Derfor er der også meget snak om cirkulær økonomi - "reduce, reuse, refine and rethink", og det er helt sikkert vigtigt at være meget mere ambitiøse omkring dette koncept. Undersøgelser viser da også, at det kan betale sig på flere områder - inkl. på Danmarks BNP. Ifølge den store tænketank Ellen MacArthur Foundation kan Danmark i 2035 opnå en stigning i BNP på 0,8–1,4 %, tillige med skabelse af, hvad der svarer til yderligere 7.000–13.000 job, 3–7 % reduktion i Danmarks CO2-aftryk, 5–50 % reduktion i forbruget af nye ressourcer for udvalgte materialer, samt en stigning i nettoeksporten på 3–6 %.


Vi skal dog også have mere natur, skovene tilbage og mest muligt mindske vores CO2-udledning. I den henseende, så er det mest ansvarlige, at vi holder os til den mest natur- og klimavenlige kost, hvilket er den veganske/plantebaserede. Taler vi helt vegansk livsstil, så er det indlysende med vegansk læder af rester fra fx produktion af ananas eller fra kaktus, som kræver meget lidt vand. Ikke at skulle teste på dyr og fodre dyr op, er at spare enormt på både resurser og lidelse for dyr, og vegansk er dermed igen det mest ansvarlige.


Hvis hele verden spiste plantebaseret, så kunne vi frigive et område på størrelse med Afrika til skov og natur, hvilket nok er den bedste hjælp vores klima- og biodiversitetskrise kan få.


Cirkulær økonomi og plantebaseret landbrug er det mest ansvarlige, og er derfor med i verdensmål 12.


Verdensmål 13 - Klimaindsats

Produktionen af dyr anslås af flere undersøgelser til at være omkring 1/3 af klimakrisen. Det handler ikke kun om køernes bøvser, men også udledning fra de gigantiske marker med foder, som udpines, og transporten af de kæmpe mængder foder og dyr rundt i verden.


Alene i Danmark importerer vi 1,7 millioner tons foder om året. Kun omkring 6% af verdens sojaproduktion er til direkte menneskeføde.


Vi har på verdensplan mindst 56 milliarder landbrugsdyr, hvilket er ekstremt resursekrævende.


I Danmark er der konsensus om, at dansk produktion af kød, er skyld i 1/3 af den danske CO2-udledning.


Fordi produktionen fylder så meget af vores landjord, så spærrer den muligheden for etablering af de store naturområder, som vi mangler til at kunne løse biodiversitetskrisen. FN's biodiversitetspanel konkluderer da også, at kødproduktionen er den største årsag til biodiversitetskrisen.


Så en reel indsats hen mod en plantebaseret livsstil er altafgørende for verdensmål 13.



Verdensmål 14 - Livet i havet

Der der gør sig gældende på jorden med dyrelandbrug, er sådan set det samme, der gør sig gældende i havet med fiskeri.


Bundslæbende fiskeriudstyr, fiskeopdræt og intensivt fiskeri generelt har alt sammen ødelæggende konsekvenser for livet i havet.


I Danmark alene fisker vi cirka 0,5 millioner tons fisk om året. Der er dog mange fisk, der smides ud igen, og det hænder, at der kommer truede dyrearter med om bord.


De kæmpe net der sættes ud, skelner ikke mellem arter, ligesom de mange net og andet udstyr, som ligger som skrald i havet, er døden for både skildpadder, hajer og mange fisk, som de ellers ikke er tiltænkt.


Biodiversitetskrisen på land har dyrelandbruget som den største årsag. Biodiversitetskrisen i havet har fiskeri som den største årsag.


"In the ocean, fishing has had the single greatest impact on biodiversity over the past 50 years. To sustain global fish catches, fishing fleets have had to venture out further and deeper, including into areas beyond national jurisdiction..."

At holde sig til plantebaseret mad har også en stor betydning for verdensmål 14.



Verdensmål 15 - Livet på land

Hvis vi mennesker skal trives bedst muligt, så kræver det, at vi har god adgang til natur, ren luft og føler en mening i vores hverdag.


Vi ved, at naturen har en positiv indvirkning på os mennesker. Vi bliver hurtigere raske, og forebygger stress, angst og depression, når vi har adgang til natur. Naturen renser luften for partikler, og giver os en glæde i vores hverdag. Det kan måles direkte på vores kroppes fysiologi.


Vores landbrug i dag skal ændres fra fodermarker - de her biologiske ørkener, som fylder alt for meget - til hhv. sammenhængende naturområder og landbrug, som er mere i balance med naturen.


De nye landbrugsmetoder kan være regenerativt landbrug, skovhaver, permakultur, vegansk landbrug mv.


FN's klimapanel:


IPCC anbefaler, at det mad der produceres, skal være bæredygtigt og ikke så intensivt dyrket, som det man ser i dag. De ønsker 9.5 million km2 stigning i skov i 2050, og de ønsker, at vi regenerer økosystemer, og spiser en kost, der er langt mindre ressourcekrævende.
De ønsker mere lokalt produceret mad, da der er stor usikkerhed om, hvordan klimaforandringerne vil manifestere sig, og det kan potentielt gå udover transporten af forskellige fødevarer. Derfor lægger de vægt på lokale producenter, der dyrker mad med metoder, der giver den største resiliens overfor det nye klima.

De nævnte nye landbrugsmetoder kan netop gøre en stor forskel for udviklingslande og for fødevaresikkerheden generelt i verden. Projektet 'Greening The Desert' viser, at det kan lade sig gøre at dyrke mad på selv de mest umulige steder.


En plantebaseret tankegang har altså en stor betydning for verdensmål 15.



Verdensmål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Selve ideologien veganisme handler om, at man så vidt praktisk muligt ikke skader andre dyr.


Fordi ideologien har dette udgangspunkt, så handler det netop om at kunne leve fredeligt med sine omgivelser. At man har en bevidsthed om, hvilke konsekvenser ens handlinger i hverdagen har overfor andre - også selvom det ikke umiddelbart ses eller opleves nært.


Det er ikke retfærdigt at avle, indespærre og dræbe andre dyr, når det ikke er nødvendigt. Det er heller ikke retfærdigt, at der fældes skov, hvor indfødte bor, for at dyrke sprøjtede sojamarker til dyr i vesten. Det er ikke retfærdigt, at billigt mælkepulver fra Arla udkonkurrer lokale folk i udviklingslande.


I forhold til stærke institutioner, så ser vi gang på gang, hvordan de store landbrugslobbyer manipulerer politikere, og afholder dem fra at arbejde for en reel grøn omstilling. Vi har brug for institutioner, der ikke falder for lobbyisternes spin.


Vi har brug for at politikerne virkelig kan lave de strukturelle ændringer og lovgivning, som kan implementere de nødvendige ændringer i forhold til forskning.


Derfor har veganisme og plantemad også en indvirkning på verdensmål 16.


 

Med denne gennemgang af verdensmålene og hvilken indflydelse den veganske/plantebaserede bevægelse har på dem, så håber jeg, at du sidder tilbage med en oplevelse af, at du og din virksomhed kan gøre en stor forskel ved at implementere flere plantebaserede muligheder og indkøb i hverdagen.


Det er vitterligt en af de nemmeste ting, som vi alle kan gøre - men er samtidig nok den handling, der har den største indflydelse på flest områder.


Vil du høre mere, og have ideer til, hvordan I kan gøre på jeres arbejdsplads, så kontakt mig gerne.


Netop ved at hjælpe hinanden, arbejde sammen om målene, og investere i plantebevægelsen, så har vi indflydelse på Verdensmål 17.