• Lisel

Den lille dreng peger på, at Kejseren skal klæde Danmark ordentligt på

Updated: Dec 23, 2020

Det er et faktum, at vi i Danmark i disse dage, med statsstøtte, udvider produktionen af grise. Det er på trods af, at Kina, som er dem vi sælger flest grise til, er i gang med at opgradere deres egen produktion gevaldigt. Det på trods af det faktum, at alle rapporter om klima, miljø og biodiversitet konkluderer, at vi skal skære kraftigt i produktionen af dyr.


I dag råber flere forskere og organisationer højt – private som offentlige, om dyreproduktionens alt overvejende ødelæggelser på klimaet. Som den lille dreng peger de på kejseren – vores folkevalgte - og siger højt, at de skal klæde Danmark på til fremtiden - nu.


Desværre lytter vores folkevalgte ikke til de råd, der er til at løfte Danmark ind i en bæredygtig og etisk forsvarlig fremtid.


H.C. Andersens Kejser lyttede til de forkerte. Han lyttede til dem, der satte deres egne interesser over andres og fællesskabet. I eventyret bliver Kejseren dog klogere. Han hørte drengen, som er den sunde og jordnære fornufts stemme.


For det det er nemt, at se det åbenlyst forkerte i den måde vi behandler dyr og natur.


Den lille dreng fra eventyret kunne være Greta Thunberg, FN’s klima- og biodiversitetspanel, vores eget klimaråd eller etisk råd. Eller en af de mange andre foreninger og organisationer, der med videnskaben i ryggen og en sund fornuft mellem ørerne, peger på alt det, som vi er nødt til at ændre, og de fremlægger endda idéer til løsninger. Gid vi kunne sige om de folkevalgte, at de gjorde alt hvad de kunne for at lytte og klæde Danmark på til løsningerne. I stedet er det lobbyorganisationerne og de erhverv, som ligesom skrædderne, kun tænker på egne kortsigtede interesser.


Veganerpartiet peger på, at vi har en skadelig og uetisk fabriksproduktion af over 200 millioner dyr om året - alene her i Danmark. Vi er 5,8 millioner mennesker i landet, og hver eneste måned slår vi over 16 millioner dyr ihjel. Dyr, som har levet indespærret og frarøvet naturlig udfoldelse i hele deres korte liv.


De ekstremt omfattende dyrehold er den største direkte årsag til ødelæggelser af vores lands fælles naturrigdom, for ikke at nævne både folkesundhed, klima, og udryddelse af dyrearter.


Alligevel tillades det at udvide produktionen af grise. Vel og mærke med hjælp af vores, os skatteyderes, skattekroner, til støtte og opretholdelse af den ødelæggende fabriksproduktion af dyr.


Veganerpartiet er også drengen, der peger på kejseren og gør opmærksom på det åbenlyst forkerte i, at fabriksproducere andre levende væsener og det åbenlyst forkerte i at ødelægge vores natur.


Veganerpartiet argumenterer for, at en grøn og medfølende omstilling er et fællesmenneskeligt projekt, og den eneste vej til en demokratisk og bæredygtig fremtid. Vi skal alle – borgere, virksomheder, pensionskasser, NGO'er, lobbyorganisationer og politikere, være med til at løfte denne opgave.


Det er politikerne der skal skabe rammerne for omstillingen og skaber vilkårene for en grøn kapital, der investeres i virksomheder og den daglige omstilling. Det er politikerne der skal oplyse borgerne om, hvor stor en forskel de kan gøre til hverdag, alene ved at skære ned på det animalske.


Hvor længe vi vil blive ved med at håbe på, at de nuværende politikere og branchens lobbyorganisationer, er klædt rigtigt på, er ikke til at vide. Men en ting ved vi, og det er, at vi står midt i en gigantisk naturkrise og millioner af dyr lider i fabrikkerne.


Derfor skal vi i gang - og helst i går. Det er på tide at vores tids 'kejser' bliver klædt ordentligt på.

Tak for at læse - husk at dele det med andre!

Del indlægget på dit sociale medie via knapperne forneden.

Skriv dig op til bloggen foroven, så du kan kommentere herunder, være med i debatten og få besked, hver gang et nyt indlæg udgives.

Følg mit arbejde på:

Instagram.com/lisel_vp

Twitter.com/lisel_vp

Facebook.com/liselvp

Patreon.com/lisel


11 views0 comments