Alle dyr føler, sanser og har bevidsthed – også fisk

I lyset af den nye film Seaspiracy, som i dag er udkommet på Netflix, skal et vigtigt perspektiv fremhæves: Havets dyr, ligesom landdyr, har nervesystem, sanser, følelser og bevidsthed. De er ikke anderledes end landdyrene i den henseende.


Filmen gennemgår, hvordan erhvervsfiskeri ødelægger havene, og derigennem ødelægger livet på jorden. Det er en vigtig film, som endda også kommer rundt om slaveri og pirateri.


Filmen konkluderer på baggrund af flere undersøgelser, at grunden til truede dyrearter i havet er menneskers indtag af fisk. Selvom de dyrearter vi spiser, ikke er truede i sig selv, så kan det ikke undgås, at truede dyrearter tager skade. Sikkert, ansvarligt og bæredygtigt erhvervsfiskeri findes ikke.


Vi overfisker havene i sådan en grad, at vi kan se tomme oceaner i 2048: https://www.scientificamerican.com/article/overfishing-could-take-se/


Det har også en overvældende konsekvens for klimaet, når vi ødelægger livet i havene, da havet er den største absorberer af CO2 - og den evne svinder, når livet i havet svinder.

I sidste uge udkom et studie, som fastslår, at bundtrawl alene betyder lige så meget for klimaet som alt flytrafik (og Danmark er her i top 10):

https://www.theguardian.com/environment/2021/mar/17/trawling-for-fish-releases-as-much-carbon-as-air-travel-report-finds-climate-crisis



Filmen viser os, at over 50% af det plastik der findes i verdenshavene og ender i dyrenes maver – og i vores maver som mikroplast, er fiskeriudstyr.

https://www.theguardian.com/environment/2019/nov/06/dumped-fishing-gear-is-biggest-plastic-polluter-in-ocean-finds-report


Der findes ikke nogen former for bæredygtigt erhvervsfiskeri – heller ikke fiskeopdræt. Op til 50% af de opdrættede fisk dør, inden de er salgsklare. Vi er stadig nødt til at dyrke eller fange det foder, som fiskene skal spise. Oveni, så er det en miljøkatastrofe med alle udledningerne fra farmene – ligesom udledningerne fra grisefarme.


En af de måske vigtigste pointer er, at vi ofte ikke tænker over, at fisk i det hele taget er dyr - og det er grunden til min overskrift.


Fisk er hvirveldyr med komplette nervesystemer. De kan fx mærke de mindste bevægelser omkring dem i havet.

Biolog Jonathan Balcombe fortæller i filmen, at fisk nok ’opfandt’ de sanser, vi har i dag. Fiskene har været her længere, end vi har, og alt liv startede i havet. De har fremragende syn, hørelse, berøringsfølelse, lugtesans og smagssans. De har smertereceptorer for fysisk, kemisk og varmesmerte – de samme tre slags som vi har. Man kan nemt argumentere for, at de har nysgerrighed, bekymring og frygt.


Fisk fanges i net og stresser over, at de ikke kan komme fri. Enten kvæles de langsomt, når de kommer op til overfladen, eller knuses under vægten af de tusind andre fisk, de fanges med. Hvor ofte har vi ikke set fisk, der ligger og spræller og kæmper for at få vejret? Den smerte de føler, er lige så smertefuld for dem, som det ville være for ethvert andet dyr.


Vi undervurderer til daglig fiskene, og selv mens jeg skriver dette, så kan jeg mærke, at det næsten føles ’fjollet’, selvom det ikke er fjollet og evidensen er så tydelig. Jeg har med egne øjne oplevet, hvordan min venindes fisk nyder at blive kælet for ved vandoverfladen. Den kom op til hendes hånd - og reagerede, når hun nærmede sig akvariet.


Det er så nemt at spise valnødder eller knuste hørfrø. Men ellers kan man tage algetilskud i stedet for fiskeolie-tilskud – olien kommer fra algerne i første omgang alligevel. Når man ikke spiser fisk, undgår man også det store indhold af både kolesterol, kviksølv og mange andre giftstoffer, som akkumuleres i fiskenes fedt.


Vi har altså ikke behov for at spise fisk og dermed bidrage til den ødelæggelse og uretfærdighed, som foregår i industrien.


Jeg håber i hvert fald, at du vil være med til at hjælpe – for sammen kan vi faktisk gøre en stor forskel.


Denne artikel gennemgår evidensen om følelser og kognition hos fisk og konkluderer, at de som de andre dyr, også oplever en bred vifte af følelser:

http://www.int-res.com/articles/dao_oa/d075p099.pdf


Denne artikel er skrevet af Marc Bekoff Ph.D på baggrund af bogen ”Do fish feel pain”: https://www.psychologytoday.com/intl/blog/animal-emotions/201004/do-fishes-feel-pain-yes-they-do-science-tells-us


Denne artikel anbefaler de i Seaspiracy og er bestemt også læseværdig:

https://www.independent.co.uk/news/science/fish-pain-human-animal-biology-lynne-sneddon-a9123626.html



Tak for at læse - husk at dele det med andre!

Skriv dig op til bloggen foroven, så du kan kommentere herunder, være med i debatten og få besked, hver gang et nyt indlæg udgives.

Vi har alle brug for lidt hjælp og du kan hjælpe mig på:

Patreon.com/lisel

Følg mit arbejde på:

https://www.youtube.com/channel/UCB_7GbddDGnQN_rfJbDG72A

Instagram.com/lisel_vp

Twitter.com/lisel_vp

Facebook.com/liselblogger

0 comments