85.000 har booket billet til dyrevelfærds-washing


Økologiske køer, der står i afføring. Foto: Lisel

Billetbookingen til Økodag er godt i gang, skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelse i dag. 85.000 har allerede sikret sig en billet.


I samme pressemeddelelse skriver de: 'Sammen skal vi fejre, at økologiske køer kommer på græs og den høje dyrevelfærd, der er i det økologiske landbrug'. De skriver også: 'Økodag er en dag, hvor vi sætter fokus på den høje dyrevelfærd, der er i det økologiske landbrug, hvor alle køer kommer ud på græs i sommerhalvåret.'


Den nye forperson for Økologisk Landsforening, Louise Køster udtaler: ”Jeg glæder mig til at fejre dyrevelfærden. Et vigtigt mål for økologisk husdyrhold er at give dyrene gode vilkår, der passer til deres adfærdsmæssige behov. Økologer sætter barren højt vel vidende, at der ofte følger mere arbejde og et større ansvar med. Hvilket blandt andet er, at køerne skal have adgang til det fri.”


Selvom små dele af produktionen kan se hyggelig og fin ud, så er vi nødt til at forestille os det store billede. På samme vis, så må det også holdes op imod det faktum, at hele produktionen er fuldstændig unødvendig.

Hvad er øko-dagen?

Siden 2005 har Økologisk Landsforening holdt øko-dag sammen med mejerierne og de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei. Grundet corona har det dog været online de sidste to år. Midlerne til dagen kommer fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug


Publikum melder sig, og møder op på forskellige øko-gårde, hvor landmændene da lukker de økologiske køer ud på græs, hvilket folk kan se på. På videoen herunder kan du se et eksempel.



Nogle steder er der sat boder op, hvor man kan købe forskellige økologiske produkter. Folk synes, forståeligt nok, at det er hyggeligt at tage deres børn med på en sådan oplevelse, specielt når det omhandler dyr, som vi jo alle - ikke mindst børn - holder meget af.


Problemet er bare, at vi gang på gang misser dyrenes perspektiv, og at vi i vores iver efter oplevelser kommer til at bakke op om noget, som vi egentlig ikke kan stå inde for, når det kommer til stykket.

Dyrevelfærds-washing

Det er hyggeligt at se dyr, der går frit på marken, og kan gøre, som de vil - næsten.


Som videoen foroven viser, så kommer kalvene ikke med deres mødre ud på græs. Køer - og alle andre hunner i pattedyrenes verden, producerer kun mælk, når de har født en unge. Og selvom man fra videnskaben ved, at mødrene knytter sig til deres unger med det samme, og oplever sorg og stress ved at miste sin unge, så fjerner man kalvene, når de er kun 24 timer gamle. I naturen kan de danne livslange bånd og drikke mælk op til 9 måneders alderen.


Der er gode grunde til, at vi ikke fjerner kattekillinger, før de er 12 uger gamle og hundehvalpe før de er 8 uger. Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er, at pattedyr har deres tid med deres mor. Det er nok det stærkeste og vigtigste instinkt i hele dyreriget. I videoen herunder kan du se, hvordan en ko reagerer, når landmanden fjerner kalven.



Hvert år inseminerer man mødrene, og fjerner deres kalve efter 9 måneders graviditet. Når hun er cirka 5 år gammel og har været gravid cirka 4 gange, så er hun så slidt, at hun nu sendes til slagtning, og ender som billigt hakket oksekød. Hun kunne være blevet 20 år.


Økologerne taler om, at dyrene kan udleve deres natur, men hvor er tyren henne? I Danmark har vi fabrikker, hvor der produceres og sælges tyresæd. Tyrene er på disse tyresædsfabrikker, hvor menneskehænder opsamler sæden, som sendes ud til gårdene, hvor køerne insemineres ved at blive holdt fast, få en arm op i anus og et plastikrør med sæd op til livmoderen.


Se hvordan både sædopsamling og insemination foregår på denne video fra Viking Genetics.


4.500 kalve blev slagtet i Danmark i 2020. Samme år blev 44.000 eksporteret til udlandet til opfedning og slagtning. Jeg kan ikke finde tal for, hvor stor en procentdel af disse, som er økologiske, men bekendtgørelserne siger, at de må transporteres i op til 8 timer. Ingen dyr bør dog presses sammen i en lastbil for at køre i flere timer ad gangen til en usikker fremtid enten som kalvekød eller malkeko i en industri.


Avlsmaterialet er ødelæggende for koen

Et af de store problemer for køerne er, at det avlsmateriale man bruger i produktionen af dem, er det samme i både økologisk og konventionel produktion.


https://docplayer.dk/68257162-Benchmarking-koedkvaeg-hvad-goer-de-bedste-teamleder-per-spleth-videncentret-for-landbrug-kvaeg.html
Yver på kødkvæg - bemærk hvor lille det er. Foto: Videnscentret for Landbrug, kvæg

Den danske mælkeindustri har på bare 40 år har presset dyrene til at fordoble den gennemsnitlige årsydelse fra 5.000 kilo til 10.000 kilo pr. malkeko. Når man ser på de store yvere, som malkekøerne går rundt med, så kan man forestille sig, hvor hårdt det må være. De kan ikke gå ordentligt, og ofte kommer der smertefulde betændelser i dem.



I sidste ende kommer alle dyrene på samme type slagteri. Selvom små dele af produktionen kan se hyggelig og fin ud, så er vi nødt til at forestille os det store billede. På samme vis, så må det også holdes op imod det faktum, at hele produktionen er fuldstændig unødvendig.


  • Hvorfor inseminerer vi dyrene, hvis ikke det er nødvendigt at drikke komælk?

  • Hvorfor indespærrer vi tyrene på fabrikker, hvis ikke det er nødvendigt at drikke komælk?

  • Hvorfor fjerner vi kalve fra deres mødre, hvis ikke det er nødvendigt at drikke komælk?

  • Hvorfor indespærrer vi køerne i halvdelen af deres liv, hvis ikke det er nødvendigt at drikke komælk?

  • Hvorfor brænder vi deres horn af fra kalv af, hvis ikke det er nødvendigt at drikke mælk?

  • Hvorfor har vi levende dyr i en produktion, hvis ikke det er nødvendigt at drikke komælk?


Mange køer oplever, at de er så udslidte efter de cirka 5 år i produktionen, at de ikke kan gå på deres egne ben, når tiden er kommet til slagteriet.


Det var det, der skete for ko 416 i maj 2018 på Århus Slagtehus. Det kan du se i videoen herunder.


Vil du læse en længere beskrivelse af køernes liv i Danmark - fyldt med tal og referencer til forskning mv., så er her indlægget af samme navn.


Genovervej øko-dagen og hjælp dyrene

Hvis du tager med ud på øko-dagen, så forsøg at se det fra dyrenes perspektiv og overvej, hvordan deres liv er resten af året, hvor deres unger er, og hvordan deres fremavlede kroppe må føles.


Stil spørgsmål til folk omkring dig og ikke mindst landmanden. Genovervej, om du fortsat vil støtte op om den unødvendige måde, som vi bruger dyrene på.