70 dyrlæger råber op i Holland, men hvad kan vi bruge det til i Danmark?

70 dyrlæger fik i 2017 nok og meddelte, at de tager skarpt afstand til det hollandske industrilandbrug. Men hvad kan vi bruge den viden til i Danmark, hvor industrien jo gerne fortæller os, at vi har verdens bedste dyrevelfærd? Vi er vel bedre i Danmark end vi er i Holland ikk?


Mediet Globalen har i artiklen om de hollandske dyrlæger, været så god at oversætte citater fra dyrlægernes udtalelse.


De skriver:


- Dyret er blevet tilpasset til opdræt frem for den anden vej rundt. Dyrene holdes i trange båse med manglende udfordringer eller stimulering, så de må lemlæstes "for deres egen sikkerheds skyld". For eksempel bliver kalv og ko adskilt ved fødslen, kalve og lam afhornes, søer fikseres, haler amputeres på smågrise og næb på kyllinger. Alle er strukturelle krænkelser af dyrevelfærden. Nogle er endda forbudt ved lov, men anses for nødvendige på grund af staldsystemet.


Det samme gør sig gældende i Danmark. Den første sætning er ret interessant. Vi har gjort alt hvad vi kan for, igennem avl og rammer i betonbygningerne, at få dyret til at passe ind i vores agenda, fremfor at tage udgangspunkt i dyrets interesser og dyrets ret til at udfolde sin naturlige adfærd, behov og selvbestemmelse.


De skriver videre:

- Svin på slagteriet bliver bedøvet af den intense, stikkende CO2 med en forfærdelig og kvælende smerte til følge. Kyllinger ankommer ofte til slagteriet med blæner på bryst og ben bl.a. på grund af det høje ammoniakindhold i stalden. De brækker vinger og ben, fordi de håndteres så hastigt og stuves sammen i transportkasser.


Det samme gør sig gældende i Danmark. Det gælder ikke kun turbokyllinger, men generelt, hvor dyr stuves sammen i tusindvis. I Danmark alene produceres over 100 millioner kyllinger.


De skriver videre:

- Finansielle interesser, beskæftigelse, det internationale marked og en voksende befolkning, der ønsker en masse billige animalske produkter er ikke dyrlægens ansvar. Vi må som professionelle tale dyrets sag. Vi skal ikke længere tie, men kæmpe imod den nuværende metode, der finder sted hvert år, hvor millioner af dyr lever under forfærdelige forhold, transporteres og slagtes.

Dyrlægerne påpeger, at hollandsk landbrug ofte fremhæves som et lysende eksempel på dyrevelfærd, men at bare fordi velfærden er værre i andre lande, bør man ikke stille sig tilfreds. At bruge det som argument for at fortsætte dårlig behandling er ikke acceptabelt.


Alle lande fortæller sig selv, at de har "verdens bedste dyrevelfærd".

- Vi opfordrer derfor til en fundamental ændring i industrilandbruget. Ingen svin med amputerede haler, på betongulve, eller faring i bure og megastalde.


Ligesom det også foregår i Danmark.



Hvem har "verdens bedste dyrevelfærd"?


Sidste år blev der lavet en undersøgelse, som viser, at Danmark langt fra har "verdens bedste dyrevelfærd", som industrien gerne fortæller os.


Professor Jan Tind Sørensen, der er leder af sektion for dyrevelfærd på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet fortæller om undersøgelsen til Videnskab.dk:


"Det er ikke overraskende for mig som forsker, at Danmark ikke klarer sig så godt, som mange går og tror, men det er nok overraskende for forbrugerne. Lovgivningen i Danmark er ikke så god som i Tyskland og Holland og de lande, vi bør måle os med. Det ses eksempelvis på pladsen til slagtesvin, hvor Danmark er på niveau med Spanien".


Det er en sandhed med kraftige modifikationer, at vi skulle have "verdens bedste dyrevelfærd", hvilket Peter Sandøe, professor i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet også kalder for en "sejlivet myte".

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Animals, har Peter Sandøe og en række kolleger undersøgt grisevelfærden i Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland.


Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer.


Så det land, hvor 70 dyrlæger råber op om dyrenes horrible forhold, har bedre dyrevelfærd end i Danmark, hvor vi stædigt hænger fast i, at skulle være bedre.



Fabriskproduktion af dyr er i sig selv uetisk og dybt problematisk


Den intensive og avl og produktion af dyr, har degraderet dem til simple produkter og tal på et ark, som fuldstændig fjerner det faktum, at de er levende, sansende og følende væsener, som har behov og naturlige drifter, som gør dyrene syge, hvis ikke de udleves.


Vi har i dag produktionssygdomme og strukturelle overgreb, som kastrering uden bedøvelse, klip af haler mv., fordi vi insisterer på, at dyrene skal passe ind i vores system af udnyttelse.


Vi har en dyrevelfærdslov, som på papiret anerkender dyrene, som dem de er og taler for respekt og omsorg for dem, men under det, har vi så en masse bekendtgørelser, som gør alle disse overgreb lovlige og normaliseret.


Vi bruger som argument, at der er kontrol med det hele og med dyrene, men det er absolut en umulighed, at holde øje med over 200 millioner dyr om året på tusindvis af besætninger og i tusindvis af transporter ud i Europa.


Det er på tide vi siger fra. Det er på tide vi indser, at det var en fejl at lade det gå så vidt og begynde at afvikle og omstille. Give dyrene fred og på samme tid genskabe vores natur. Der er alt at vinde.


---

Foto: Åbent Landbrug 2018, Neptun Dina Mylner, We See You

---


Tak for at læse - husk at dele det med andre!

Skriv dig op til bloggen foroven, så du kan kommentere herunder, være med i debatten og få besked, hver gang et nyt indlæg udgives.

Vi har alle brug for lidt hjælp og du kan hjælpe mig på:

Patreon.com/lisel

Følg mit arbejde på:

Youtube

Instagram.com/lisel_vp

Twitter.com/lisel_vp

Facebook.com/liselvp

0 comments