top of page

10 tegn på autisme i kvinder

Opdateret: 24. dec. 2022

Dette er en stor ting personligt for mig, som jeg gerne vil dele nogle indlæg om. Ikke mindst fordi, at der er rigtig mange fordomme, myter og misforståelser vedr. autisme.


Denne artikel er skrevet af Claire Jack Ph.D. for Psychology Today.

Sensorisk følsomhed, camouflering mm. kan være tegn på autisme.

Key points:

  • Mandlige og kvindelige autister deler mange ligheder, men generelt har autismen en tendens til at præsentere sig anderledes i kvinder.

  • Symptomer, der kan vise sig anderledes hos kvinder, omfatter sociale vanskeligheder, problemer med følelsesmæssig regulering og arten af intense interesser.

  • At forstå, at autisme kan manifestere sig anderledes hos kvinder, og at søge en præcis diagnose, kan føre til bedre livskvalitet.


Autisme ser ofte ikke ens ud hos kvinder og mænd, hvilket ofte har ført til fejldiagnosticering og underdiagnosticering. Som et resultat har kvinder, der har autisme, men ikke får en diagnose, en tendens til at dømme sig selv hårdt for sine vanskeligheder. Desuden er psykiske problemer almindelige hos kvinder med autisme.


I modsætning hertil oplever kvinder, der får en diagnose, ofte, at diagnosen har en positiv indvirkning på deres selvtillid og selvværd (1). De kan endda blive fortalere eller mentorer for andre kvinder med autisme. At modtage en diagnose kan også være med til at sikre, at de får den rigtige form for støtte og adgang til alle de tilgængelige ressourcer.


Er man som kvinde nået til det punkt, hvor man overvejer, om man har autisme eller ej, kan det være svært at finde information. Autisme er nemlig overvejende blevet betragtet som en diagnose, der hørte til mænd, og derfor er det også mest mænd, der er forsket i. Hvis man som kvinde (eller mand) oplever mange af følgende symptomer, kan det dog pege i retning af en autismediagnose.


I min bog udforsker jeg også vanskelighederne ved at sikre en diagnose og komme overens med at have autisme.


1.

Sociale vanskeligheder. En af hovedårsagerne til, at kvinder begynder at spekulere på, om de har autisme, er et helt liv med sociale vanskeligheder. Autismespektrumforstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at mennesker er født med autisme (selvom det måske først er tydeligt senere i livet).


Kvinder med autisme har ofte svært ved at læse og reagere på sociale signaler. Mange kvinder navigerer i denne vanskelighed ved at oprette en social "tjekliste" og lære at reagere på mennesker på socialt passende måder. De føler sig ofte socialt ængstelige, spekulerer over deres sociale interaktioner, og kan ende med at føle sig udenfor og ensomme – på trods af deres bedste anstrengelser for at være socialt passende. Mens autistiske kvinder kan interagere godt i en-til-en situationer, har de ofte meget svært ved at være i grupper og kan føle sig udmattede efter for meget social interaktion.


2.

Sansefølsomhed. Mennesker med autisme oplever verden på en anden måde end neurotypiske mennesker, og mange oplever intens sansefølsomhed. De kan have en øget følelse af bevidsthed, når det kommer til lugte, lys, lyde og berøring.


For en med autisme er det ikke kun et spørgsmål om "ikke at kunne lide" visse ting; det er en følelse af ikke at kunne tolerere dem. Mine klienter har beskrevet, at de er ude af stand til at sove, hvis folk trækker vejret i samme rum, skal forlade en togvogn, fordi nogen spiser, at de ikke kan krydse veje eller køre på grund af sensorisk overbelastning, og at de ikke kan gå i indkøbscentre pga. lysene, lydene og menneskemængderne.


Berøring, temperaturer, lugte, lyde og lys kan virke ekstra kraftigt for mennesker med autisme. Foto: Wix.

3.

Eksekutive funktioner. Mange kvinder med autisme oplever problemer med eksekutive funktioner (2). Det er færdigheder, der involverer arbejdshukommelse, fleksibel tænkning og selvkontrol. Mennesker med problemer med eksekutive funktioner kan have svært ved at organisere, afslutte opgaver og bevare følelsesmæssig kontrol. Uanset om det er på arbejdspladsen eller derhjemme, kan det være svært at udføre opgaver, som fx at udføre opgaver på arbejdet, som anses for mindre interessante, holde et rent hus, opretholde sunde vaner eller udføre daglige opgaver såsom at gå i bad og spise morgenmad.


4.

Intense interesser. Både mænd og kvinder med autisme har en tendens til at have specialiserede, intense interesser. (På engelsk kaldet ‘special interest’, red.). Mennesker med autisme ønsker ofte at komme til bunds i, hvordan noget fungerer. De ønsker måske at vide hver eneste lille detalje om deres interesse.


Mens drenges og mænds interesser ofte fokuserer på specifikke genstande eller ting, viser kvinder ofte en intens interesse for en bredere vifte af emner - inklusive hvordan sindet fungerer eller mennesker (især romantiske partnere, "crushes" eller berømtheder). Mange kvinder med autisme er dygtige forskere, og kan ty til karrierer eller hobbyer, som kræver et højt niveau af intens fokus.


5.

Camouflering. Autistiske kvinder har en tendens til at have et større ønske om at være omgængelige end autistiske mænd, og bruger en betydelig mængde tid og energi på at maskere eller camouflere deres forskelligheder for at virke "normale". Selvom neurotypiske af både køn og autistiske mænd også camouflerer, har kvinder med autisme en tendens til at gøre det i langt højere grad.(3)


6.

Søvnproblemer. Mange kvinder med autisme oplever søvnbesvær. Ofte er dette forårsaget af sensoriske problemer; herunder en høj følsomhed over for støj om natten og problemer med at føle sig godt tilpas. Tilstedeværelsen af ​​en anden person kan forværre søvnproblemerne.


7.

Vanskeligheder med øjenkontakt. At få øjenkontakt kan være ekstremt udfordrende for mennesker med autisme. Især kvinder bliver ofte dygtige til at tvinge sig selv til øjenkontakt; hvis de gør dette nok, kan det begynde at føles mere naturligt for dem. Således kan en kvinde med autisme være okay til at få øjenkontakt, fordi hun har lært det - men hvis det føles unaturligt eller hårdt, kan det være et tegn på autisme.


8.

Følelsesmæssige reguleringsproblemer og nedsmeltninger. Kvinder med autisme har ofte problemer med følelsesmæssig regulering. Forskning har vist, at der er en dårlig forbindelse mellem frontal cortex og amygdala hos mennesker med autisme.(4) Kort sagt kan amygdala opfattes som et "følelsescenter" i vores hjerne, da det er en del af vores limbiske system og vores pattedyrs hjerne. Den frontale cortex kan opfattes som vores "tænkende hjerne", den mere rationelle del af vores hjerne.


På grund af den dårlige forbindelse mellem de to områder kan kvinder med autisme have svært ved at rationalisere situationer og bevare kontrollen. Mange beskriver at have nedsmeltninger: ekstreme følelsesmæssige reaktioner på situationer, der kan resultere i at miste besindelsen, græde eller gå i nedlukningstilstand.


Det kan tage længere tid at regulere sine følelser og generelt at processere oplevelser, samtaler mv. Foto: Wix.

9.

Stimming. Stimming (forkortelse for selvstimulerende adfærd) refererer til gentagne bevægelser. Den mest åbenlyse adfærd, vi forbinder med autisme, er vuggen, håndflakken, gentagelse af ord eller sætninger eller spinning. Kvinder med autisme kan dog udvise anden stimulerende adfærd, såsom hudplukning, gnidning af fødder, pacing eller at snurre sit hår eller andre gentagende bevægelser. Mennesker med autisme har en tendens til at ‘stimme’ mere end andre mennesker, og er måske ikke opmærksomme på adfærden. Det menes, at ‘stimming’ er et selvreguleringsværktøj.


10.

Angst og depression. Angst og depression er ikke universelle symptomer på autisme. Men fordi livet er svært for mange med autisme, er det almindeligt for dem at opleve psykiske problemer som angst, depression eller problemer med afhængighed. Der er også en langt højere grad af selvmord end gennemsnittet hos kvinder med autisme, hvilket ser ud til at være relateret til graden af ​​camouflering, som de foretager.(5) Selvom deres autisme ikke bliver diagnosticeret, er det mere sandsynligt, at de vil få en formel angstdiagnose, depression eller et andet psykisk problem.


Enhver, der har identificeret sig med ovenstående symptomer, bør søge professionel hjælp.


Autisme udviser lignende symptomer som andre tilstande, og en formel diagnose kan hjælpe med at fastslå, om autisme kan være i spil eller ej.


Referencer

1. Leedham, A, Thompson, A, Smith, R, Freeth, M (2020) ‘“I was exhausted trying to figure it out”: The experiences of females receiving an autism diagnosis in middle to late adulthood’, Autism, 24, p135-146 2. White, SW, Elias, R, Capriola-Hall, NN, Smith, IC, Conner, CM, Asselin, SB, Howling, P, Getzel, EE & Mazefsky, CA (2017) ‘Development of a college transition and support program for students with autism spectrum disorder’, Journal of Autism and Developmental Disorders, 47(10), p3072-3078 3. Hull, L, Lai, M-C, Baron-Cohen, S, Allison, C, Smith, P, Petrides, KV, Mandy, W (2020) ‘Gender differences in self-reported camouflaging in autistic and non-autistic adults’, Autism, 24, p352-363 4. Richney, JA, Damiano, CR, Sabatino, A, Rittenberg, A, Petty, C, Bizzell, J, Voyvodic, J, Heller, AS, Coffman, MC, Smoski, M, Davidson, RJ, Dichter, GS (2015) ‘Neural mechanisms of emotion regulation in Autism Spectrum Disorder’, Journal of Autism Developmental Disorder, 45(11), p3409-23 5. Cassidy, S, Bradley, L, Shaw, R, Baron-Cohen, S (2018) ‘Risk markers for suicidality in autistic adults’, Molecular Autism, 9(1), Article 42