​Jeg har en påstand. Den er, at veganisme er relevant for alle mennesker, samfund og kulturer i dag. 

Med historie, videnskab, etik mm., så vil jeg igennem foredraget gøre det klart hvorfor. 

Det handler ikke om, at tvinge nogen til veganisme - det kan man ikke, og ej heller handler det om, at prædike en slags veganer-religion - sådan en findes ikke. Der er intet overnaturligt i veganisme, og det handler ikke om at tro på noget. 

​​

Jeg har dykket ned i alt, hvad der har at gøre med veganismen, siden jeg i 2015 begyndte at leve vegansk. Alle de reflektioner og den viden, der er blevet samlet, er siden blevet delt på min tidligere blog 'Taler for Dyr', på denne blog, sociale medier, i pressen mm. 

Jeg har indsigt i både ideologien/filosofien, den tusindårige historiske baggrund, og hvad veganismen betyder i dag - ikke bare for dyrene, men også for klima, biodiversitet, miljø, folkesundhed og anden undertrykkelse i samfundet. 

Med ro, glæde og fødderne solidt plantet på jorden har jeg holdt flere foredrag, for både børn og voksne, for at gøre op med alle de myter, fordomme og misforståelser, som er forbundet med veganere og veganisme. Fx stoppede mobningen af en vegansk pige i en 4. klasse, så snart foredraget og alle børnenes spørgsmål var afsluttet - der er altid god tid til spørgsmål ved hvert foredrag. Ønsket er, at alle skal opleve, at de har fået deres spørgsmål besvaret, og føler sig mere oplyst og afklaret om emnet end inden de kom.

Foredragene skræddersyes gerne til det enkelte arrangement, hvis man ønsker en større vægt på fx ernæring eller biodiversitet. 

Jeg holder meget af at møde folk i øjenhøjde, stille de svære spørgsmål, og inspirere til en dybere snak og en mere grøn og medfølende verden. 

Det er vigtigere end nogensinde, at tage beslutninger på et reelt oplyst grundlag - og på samme tid sætte medfølelsen i front og blive mere bevidst om, hvordan vi er i verden. 


 

Beskrivelse af foredrag:

Til foredraget, som også er relevant for erhvervsledere, uddannelsesinstitutioner mf., gives et indgående indblik i og forståelse af, hvad veganisme egentlig er for en ideologi/filosofi, og hvorfor så mange mennesker i dag vælger veganismen til. 

Jeg deler ud af min personlige historie fra at være kødspiser, hvor munden løb i vand på vej til flæskestegen, og baconen var personlig ejendom, som jeg ikke delte ud af - til at leve vegansk og ønske, at jeg havde taget det valg mange år før.

Derudover gennemgås veganismens historie fra de første filosoffer til erhvervsledere og sportsfolk i dag, hvordan ideologien faktisk defineres, og hvad det helt praktisk betyder i hverdagen. 

Min styrke er faglighed, medfølelse, lytning, at gøre svære emner forståelige og skære ind til benet i ethvert emne. 

Jeg besvarer til slut alle de spørgsmål, der måtte være i publikum, da noget af det vigtigste er at få besvaret de evt. misforståelser, myter og fordomme, som er til stede, og som jeg også selv har haft.

2V7A9962 kopier_edited.jpg

foredrag

Første skridt til en grønnere og mere medfølende verden må være nysgerrighed på hinanden.

 

At se hinanden i øjenhøjde og høre hinandens historier. 

Derfor er foredrag med Q&A en god ide for alle parter.